Svalegangen
Svalegangens
Dukketeater
spiller også:
Læs mere - Klik her
Eventyret
om Zar
Saltan
Læs mere - Klik her
Lille Claus
Store Claus
Læs mere - Klik her
Skibs-
drengens
Fortælling
Køb billeter til forestillingen her

BEATE OG BÆSTET

Urpremiere

Sæsonens Festugepremiere bliver en nyskrevet version af eventyret om skønheden og udyret.
BEATE OG BÆSTET er en nyskrevet version af det klassiske eventyr om skønheden og udyret. Denne gang er eventyret om den fortryllede prins, der først kan få sin virkelige skikkelse igen, når han bliver elsket trods sin grimhed, dog placeret i en nutidig rammehistorie: En ung dreng er på museumsbesøg, men møder midt i sin kedsomhed en dame, som har en historie at fortælle og pludselig er alt forandret.

For børn fra 7 år og voksne.

Bag om forestillingen
Eventyret skrevet af Katrine Troensegaard, som også stod bag sidste års vellykkede dramatisering af Karen Blixens ”Heloïse”. Hun er netop flyttet til New York for at udvide sit forfatterskab til også at inkludere bøger på engelsk. Som scenograf på dukketeatret debuterer den unge tegner Søren Schjødt Sehested med en række stemningsfulde scenerier. Han er netop blevet optaget på Animationsskolen i Viborg for at videreuddanne sig inden for animationsteknikken. På lydsiden høres hhv. Lea Rønne og Victor Marcussen i titelrollerne. Desuden medvirker bl.a. Anne-Vibeke Mogensen og Hans Rønne.

Instruktion og iscenesættelse er (bogstavelig talt) i hænderne på dukketeaterdirektør Per Brink Abrahamsen, som i foråret passerede opførelse nr. 1000 på Dukketeatret siden dets start i 1987. Det økonomiske grundlag er sikret gennem generøs støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond.

Dukketeaterdirektør PER BRINK ABRAHAMSEN kan til 24. sæson på Svalegangens Dukketeater byde velkommen til fire eventyrlige og forunderlige forestillinger. De er alle skabt specielt af nutidige kunstnere til det lille teater med 20 pladser på Svalegangens fjerde sal og beviser, at papirteatret er et nutidigt, levende dukketeater for både børn og voksne.

Foruden det faste stationære repertoire på Svalegangen kan der også bestilles ekstra forestillinger fra Svalegangens Dukketeater store løbende repertoire, der spænder fra hele “Nibelungens Ring” til “Sommeri Tyrol”.

Se mere på:
www.svalegangensdukketeater.dk
FAKTA
Bliv abonnent på Svalegangens Dukketeater og få halv pris.
Ring til Svalegangens Billetkontor på telefon: 8613 8866.

OBS! Dukketeatret befinder sig på 4. Sal – ingen elevator eller lift.
"Effekterne" har da også sin virkning og er imponerende i dens egen skala. Charmerende og hyggelig. Det er dragende og finurlig."
Lokalavisen
Læs hele anmeldelsen
Rosenkrantzgade 21 - 8000 Århus C - Billettelefon 8613 8866 - post@svalegangen.dk