Beretningen er den gammelkendte, “the greatest story ever told”, men denne gang skildret fra en helt ny og ukendt synsvinkel.

Fortælleren er selve drengens papfar, tømrermester Josef i Nazareth. Josef beskriver, med humor og underfundighed, hvordan han - trods ønsket om at leve en stille og fredelig håndværkertilværelse – pludselig og ganske uforvarende bliver hvirvlet ind i historiens centrum. Han konstaterer med forundring, hvordan beretningen om “Den hellige Jomfru” har holdt ham uden for historien (Der er fx ikke mange, der lovsynger jomfru Josef…).

Nu giver Svalegangen imidlertid tømrermesteren mulighed for at komme til orde på teatrets Foyerscene. Som kronvidne til begivenhederne er det Josef magtpåliggende at gøre opmærksom på et par oversete detaljer i forhold til den autoriserede udlægning af teksten. Han ønsker at delagtiggøre os i, hvilke uoverskuelige dilemmaer ungdommelig forelskelse og store følelser kan afstedkomme. Hvordan forvalter en jævn håndværker i det hele taget sin tvivl? Sin jordiske kærlighed, sin faderrolle og sin lægmandsopfattelse af, hvad der er ret og rimeligt over for en kone og et barn, for hvem troen tilsyneladende kan flytte bjerge? Det er mildest talt ikke nogen nem opgave, tømrermesteren får tildelt af sin overordnede stedfortræder.

Forestillingen er produceret af >>TEATRET<<