Karen Blixens fortælling “Heloïse” om den unge religionshistoriker Frederick Lamond, der sammen med et fransk rejseselskab bliver fanget på grænsen til Belgien under den fransk-tyske krig. Den tyske kaptajn vil kun lade selskabet passere, hvis den smukke Heloïse henter selskabets pas i venuskostume.

I Festugen har Svalegangens Dukketeater premiere på sin tredje Karen Blixen forestilling ”Heloïse”. Dukketeatret har tidligere iscenesat Blixens historier med stor succes: ”Ehrengard” helt tilbage i 1989 og ”Skibsdrengens fortælling” med scenografi af Dronning Margrethe. Nu fortælles historien om den unge Heloïse og som altid hos Blixen er det en dybt ironisk historie med mange lag.

HISTORIEN
Den unge religionshistoriker Frederick Lamond strander på grænsen til Luxembourg sammen med et fransk rejseselskab under den fransk-tyske krig i 1870. Han betages af selskabets midtpunkt, den unge enke Heloïse, der med sin charme og generøsitet holder modet oppe hos de øvrige. Situationen tilspidses, da selskabet anklages for spionage, og Heloïse udfordrer den tyske kaptajn i en ordduel. Han indvilliger i at lade selskabet passere grænsen, men kun hvis Heloïse afhenter rejsepassene kun iført Venus’ kostume. Men da Heloïse er en af Karen Blixens heltinder, tager hun ikke selv beslutningen, men overlader den til de øvrige, som afviser forslaget med afsky. Besejret af Heloïses personlighed og udstråling får de til sidst lov til at rejse uden betingelser. Mange år senere ser Frederick Heloïse optræde i en parisisk varieté, og de mødes igen. Frederick har i sin ungdom og naivitet kun set Heloïse som den ædle heltinde og ikke den sensuelle kvinde hun også er, og han sidder tilbage med en ubestemt følelse af have mistet noget uigenkaldeligt.

Den dybe ironi hos Blixen ligger i at det for Heloïse ikke ville have krævet noget at opfylde Kaptajnens krav, men at hun overlod det til de øvrige at træffe beslutningen. Og så er hele historien en ironisk parafrase over Maupassants novelle ”Flødebollen”, der beskriver en tilsvarende situation, men med modsat fortegn. (På samme måde som ”Ehrengard” var Blixens kommentar til Kierkegaards ”Forførerens dagbog”)

Karen Blixens historie har fået replikker af den unge dramatiker Katrine Troensegaard, mens tegneren Frits Møller (som bl. a. forsynede Nikoline Werdelins ”Claus-Bo” med scenografiske rammer) med udgangspunkt i gamle xylografier (træsnit) fra bl. a. ”Illustreret Tidende” har skabt en række spændende scenerier fra ”Das alte Museum” i Berlin over en tysk Gasthof til en smagfuld fransk varieté og hele det brogede persongalleri. Lyddesignet står Søren Mortensen for, og blandt stemmerne høres Anne Vibeke Mogensen som Heloïse, Jens Zacho Boye som den tyske kaptajn og Thyge Holting som Frederick Lamond. Desuden høres Ejner Hans Jensen, Henrik Thomsen, Merete Hegner, Hans Rønne m.fl. Iscenesættelse, instruktion og dukkeføring er som vanligt i hænderne på dukketeaterdirektør Per Brink Abrahamsen.

Opsætningen er muliggjort gennem generøs støtte fra Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, samt BG Fonden.

Læs mere om Svalegangens Dukketeater