Svalegangen
Køb billeter til forestillingen her

MINDRE SMS, MERE MORMOR. MERE MÆLK, MINDRE CLAMYDIA. MINDRE LAPDANCE, MERE FOLKEDANS.


Mungo Park uddeler i samarbejde med BaggårdTeatret syngende, moralske lussinger og teatrale bøllebank. Den visne blomst af Danmarks ungdom revses gennem alle syv dødssynder i en teenagemusical så gennemmoralsk, at den får indre Missions landsmøde til at minde om en sexmesse i Herning. Forestillingen havde premiere i foråret 2008 og har siden lagt anmelderne ned og begejstret publikum landet over. Den er et kærligt spiddende portræt af en ungdomsgeneration og dens voksne.

Stykket præsenterer to foredragsholdere, der fremfører syv forskellige skæbnefortællinger om syv dødsens syndige teenagere, der lider hver sin drabelige skæbne. Med selvretfærdighedens klare røst synges og danses om alle de bibelske plager (læs: stuearrest, fedtet hud og campingferie med farmor), som vil falde tungt på ungdommens snotdumme hoveder, hvis den ikke snart tager sig sammen.


Se mere på www.baggaardteatret.dk eller på Mungo Park TV

Gæstespil fra Mungo Park og BaggårdTeatret
Af Heinrich Christensen
Medvirkende Karin Bang Heinemeier, Mads Hjulmand og Jonas Munck Hansen

Præsenteres i samarbejde med Gruppe 38
Obs! Spiller på Gruppe 38 i mejlgade 55 b

PRESSEN SKREV

"En fuldtræffer" Politiken

"Opsang er halvanden times råt teenage-teater af fineste aftapning med veloplagt komediespil" Jyllands-Posten

"En generation sat på spidsen" Citadel

"En moralsk opsang for fuld skrue" Frederiksborg Amts Avis

"Et 75 minutters langt latterbrøl" Byenkalder.dk

"Forstå din teenager og forstå dig selv!" Kultunaut

”fremragende, velspillet … vidunderligt morsomt, mens alvoren dirrer faretruende under latteren… hæsblæsende… fantasien er forrygende… spilles med vidunderlig energi.” Fyns Amts Avis

”Det er energiteater… forrygende… et kraftoverskud, som imponerer… overbevisende teaterudfoldelse… usvigelig sikkert, præcisionen er optimal… Sjovt!” Frederiksborg Amts Avis

billettelefon: 8613 8866 - HVERDAGE 14.00 - 20.00. LØRDAGE 12.00 - 16.00
SPONSOR / / /