Som vanligt er der dukketeater i vinterferien. H. C. Andersens eventyr er med den engelske tegner og bogillustrator Dodie Mastermans stemningsfulde dekorationer blevet opført mere end 100 gange. Per Brink Abrahamsens dramatisering er tro mod forlægget, og Sanne Grangaard giver stemme til den lille havfrues længsel efter kærlighed og en udødelig sjæl.
Pressen skrev:
"Historien kommer til sin ret... Musik og vekslende lyssætninger understøtter stemningsrigt den illustrerede historiefortælling.... De skiftende maleriske kulisser præsenterer sig med en gennemført harmonisk-smuk æstetik."
Kirsten Dahl i Århus Stiftstidende.
“...Det er nu sært, så bevæget man kan blive foran så lille en scene, der jo ikke er andet end pap og papir, men fortællingen om pigen, der ofrer så meget for at opleve kærligheden og kun får lov til det en stakket stund, er jo fin og almen. Og “Den lille havfrue” er en smuk forestilling på Svalegangens Dukketeater”.
John Christiansen i Jyllands-Posten.
Læs mere om
Svalegangens Dukketeater