Køb billetter
| |
Klik på datoen og køb billetter |
| april |
|
| maj |
|
| |
Udsolgt |
Få billetter |
Billetter |
Fanø
Del på


En psykologisk gyser
Under den idylliske overflade lurer alt andet end sandheden...
FANØ er historien om to mennesker, et par, i et sommerhus på Fanø. De er vendt tilbage for at komme videre og starte forfra efter en ulykke tre år tidligere, hvor de mistede deres barn. Nu sidder de igen i sommerhuset langt fra andre huse med udsigt over vandet.
Et andet sted på øen står en fastboer fra Fanø på en bunker vendt mod Danmark – han er en ægte fannik. Han hader danskere, frem for alt turister og tilflyttere, og har derfor truffet en beslutning. Han vil fjerne ukrudtet og gøre Fanø til en ø for fannikker. Koste hvad det vil!
Men en morgen ser han en smuk kvinde. Hun er bestemt ikke fra øen, og fra den dag forvandles han og må strejfe søvnløs rundt i klitterne med en kikkert.
Med denne forestilling, der er Julie Maj Jakobsens afgangsstykke fra Dramatikeruddannelsen i Aarhus i 2010, ønsker Teatret Svalegangen at fortsætte traditionen med nyskreven, vedkommende og samfundsaktuel dansk dramatik.
I dramatiske tableauer og effektfulde spring i tid tilspidses handlingen, og de to verdener kolliderer med hinanden. Parret må se deres historie og virkelighed i øjnene. Måske har der aldrig været et barn? Og måske gemmer de på en langt mere grusom sandhed om deres forhold?
Udkantsdanmark
Forestillingen tegner et billede af den polarisering, vi oplever i Danmark. På den ene side står den urbane livsopfattelse med menneskers selvforelskelse, idealiserede livsstil og manglende evne til reelt at forholde sig til personlige tragedier. På den anden side det urbane menneskes modsætning - fuld af landidyl, ro og provinsbekymringer. Den del af landet, hvor der bor ligeså mange som i byerne, men som af byboere omtales som “udkantsdanmark”.
FANØ bliver instrueret af Anders Lundorph, som har iscenesat en række forestillinger i hele landet, senest “Vesper” på Husets Teater og “Hundesvømning” på Folketeatret.dk. For scenografien står Claus Helbo, som blandt andet har stået bag scenografien til GUITARISTERNE og GYLP på Teatret Svalegangen.
Af: Julie Maj Jakobsen
Iscenesættelse: Anders Lundorph
Scenografi: Claus Helbo
Medvirkende: Heidi Colding-Hansen, Victor Marcussen, Kirsti Kærn og Peter Khouri
Spiller på Svalegangen 24. april - 26. maj,
Tirs.-fre. kl. 20, lør. kl. 16