Spilleperiode
18. - 25. feb 2017

Scene Aarhus Domkirke

Varighed 105 min.

TID 19.30 – 21.15
PRIS 50 KR. (INDGÅR IKKE I ABONNEMENTSORDNING)

PRODUCERET AF TEATRET SVALEGANGEN I SAMARBEJDE MED AARHUS DOMKIRKE OG STØTTET AF EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017, AARHUS DOMPROVSTI, DANSKE BANK, BECKETT-FONDEN OG FOLKETINGETS REFORMATIONSPULJE
#Gudstjeneste #Forandring
#Fællesskab #Gentænkning

Befri Gudstjenesten

ET KALEJDOSKOPISK MASH-UP

En gudstjeneste er en samtale mellem Gud og mennesket. Sådan har Luther sagt, men hvad hvis samtalen ikke længere føles fri eller ligefrem? Hvad hvis gudstjenesten mangler saft og kraft? I 2017 vover vi pelsen og befrier den! I forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 vil Teatret Svalegangen, i samarbejde med Aarhus Domkirke, gentænke den danske gudstjeneste. Forvent et kalejdoskopisk mash-up af dansende kirketjenere, popsange og salmer, Michelin-nadver, nyskrevne bønner af danske forfattere og nye prædikener af aktuelle meningsdannere.

Danmarks største domkirke er scenen, og herfra vil præst Christina Laursen og kunstnere som Per Vers, Kloster, Lars Husum, Kaspar Colling, dramatikere Julie Maj Jakobsen, Andreas Garfield, Den Danske Salmeduo, dansekompagniet Don Gnu, scenografiduoen Torden og Lynild, Restaurant Gastromé og Aarhus Gospel Singers skabe en multifacetteret oplevelse, der skal gentænke gudstjenesten og servere den, som du aldrig har oplevet den før.

Køb billet 50 kr.
35%
Kirkelig hjertestarter

2%
Lad os alle bede

14%
Michelin-nadver

49%
teater-dans-musik-debat-
lyrik-video-gastronomi-fusion

EN STRANDET FOLKEKIRKE?

500-ÅRET FOR LUTHERS REFORMATION

Luther sagde: ”Det, dit hjerte hænger ved, det, du stoler på, det er egentlig din Gud.” Men hvad er Gud og religion for mennesket i dag? Kan kirken og gudstjenesten skabe rum for refleksion over moderne identitet i en verden, hvor der ikke kun er én sandhed? 2017 er 500-året for Luthers reformation, og for Luther var tro personlig. Kirken måtte ikke være en fremmedgørende institution. Derfor oversatte han biblen fra latin og satte kendte melodier til salmerne. Folket skulle være med. I dag synger få med, og Luthers vision om at skabe en udviklende kirke er for mange begravet som den tilsandede kirke i Skagen. Men hvad rummer gudstjenesten af tankegods, værdier, kultur og ritualer, hvis betydning måske er sygnet hen? En række events, der gentænker gudstjenesten vil forsøge at grave værdifulde betydningslag op af sandet, holde dem ud i strakt arm og give dem nye udtryk.

ALLE SYNGER MED

BEFRI GUDSTJENESTEN vil genfortolke gudstjenestens ritualer og servere en relevant, fællesskabende og anderledes gudstjeneste. Forvent et interaktivt og tværæstetisk kunstevent, hvor syv aktuelle meningsdannere, der offentliggøres i starten af 2017, hver vil forestå en prædiken over et af eventets syv temaer: fællesskab, velfærd, vækst og forbrug, fred og kærlighed, sundhed, tro og bæredygtighed. Publikum vil få mulighed for at opleve, smage og mærke en ny form for gudstjeneste — et event hvor alle synger med... Amen!

Køb billet 50 kr.

PRÆDIKEN

18. feb. Hans Rønne, tro

19. feb. Sherin Khankan, fælleskab

21. feb. Steen Hildebrandt, vækst og forbrug

22. feb. Lone Overby Fjorback, sundhed

23. feb. Flemming Jensen, velfærd

24. feb. Emma Holten, fred og kærlighed.

25. feb. Selina Juul, bæredygtighed

IDE OG KONCEPT

Per Smedegaard, Poul Henning Bartholin og Nanna Graugård Jessen

SCENOGRAFI

Torden og Lynild

TEKST

Kaspar Colling, Lars Husum, Andreas Garfield, Julie Maj Jakobsen, Mads Mygind og Christina Laursen

NADVER

Restaurant Gastromé

MUSIK

Den Danske Salmeduo, Per Vers, Kloster og Mirian Due

PRÆST

Christina Laursen

Citat



Det dit hjerte hænger ved, det du stoler på, det er egentlig din gud

LUTHER

SANGERE

Christian Svane, Jonas Fjelsted Jensen, Martin Gin Bille, Aske Fenger Lange, Mette Skjøttgaard, Xenia Roberts, Kristine Hulmose Kjølner, Sofie Heidemann Augustesen, Rune Herholdt og Aarhus Gospel Singers

DANS

Don Gnu

LYDDESIGN

Jacob Schjødt Worm

LYSDESIGN

Steffen Ilfeldt

SKRIFTEN PÅ VÆGGEN

SÆT DIN SKRIFT PÅ VÆGGEN

Da Luthers 95 teser blev hængt op på kirkeporten i Wittenberg Slotskirke i 1517 var hensigten at diskutere tro og mening med datidens borgere og kirkegængere. Luthers ord førte dengang til det vi kender som Reformationen. I 2017 lader vi Luther smide biblen væk og sætter igen det kristne værdisæt til fri debat og vurdering. Som en visuel velkomst til BEFRI GUDSTJENESTEN vil kunstnerduoen Steen og Hejlesen videomappe domkirkens tårn og skabe en interaktiv installation, som inviterer publikum til at diskutere moderne identiet og komme med deres bud på teser anno 2017. Efter mørkets frembrud kan forbipasserende interagere med kirketårnet, der forvandler sig til en widescreen video-installation. Kom og sæt dit mærke, når hele Aarhus får mulighed for at sætte deres skrift på domkirkens væg.

DATO OG TID

11. – 25. FEB. KL. 18.00 – 22.00


Gratis

DEN LEVENDE ALTERTAVLE

MIDLERTIDIGT UDSAT

På grund af det succesfulde og omdiskuterede event Befri Gudstjenesten må Teatret Svalegangen desværre erkende, at vi på nuværende tidspunkt ikke har ressourcerne til at præsentere den anerkendte kunstnerduo Steen og Hejlesens værk ”Den Levende Altertavle”, i den planlagte periode. Det beklager vi, men glæder os til at præsentere værket på et senere tidspunkt i 2017. Mere info følger.


Debat og refleksion i Danske Bank

Hvis du har billet til Befri Gudstjenesten i næste uge i Aarhus Domkirke, har du som publikum mulighed for at fortsætte oplevelsen i Danske Bank i Kannikegade, hvor vi inviterer til fælles debat og refleksion over et glas vin ganske gratis. Der bliver bl.a. mulighed for at høre mere fra aftenens aktuelle meningsdanner, domprovst Poul Henning Bartholin, en repræsentant fra Domkirken og en repræsentant fra Danske Bank, samt stille spørgsmål til aftenens tema mm. Teaterchef og instruktør, Per Smedegaard, vil agere ordstyrer.

Arrangementet foregår umiddelbart efter Befri Gudstjenesten kl. 21.30-22.30 i Danske Banks Bankrådssal - Indgang via Danske Banks hovedindgang, Kannikegade 4 -6. Billetterne er gratis og gives efter først-til-mølle-princippet. Der er plads til 70 deltagere i alt hver aften. Reservation sker ved at sende en mail til salgskoordinator Dennis Nielsen på dennis@svalegangen.dk med navn, telefonnummer og antal billetter du ønsker.


Tryk på knappen "køb billet" og du er godt på vej til en underholdende og brølende relevant oplevelse.

Køb billet

Citat



Som iscenesætter er det et helt fantastisk event at give sig i kast med — Danmarks største domkirke som arena og gentænke noget så centralt i den danske folkekirke som gudstjenesten. Jeg er ydmyg, angst og super spændt på dette crazy eksperiment…

PER SMEDEGAARD (DIREKTØR, TEATRET SVALEGANGEN)

Citat



Vaner er gode, så længe de er levende og lader sig justere. Men vaner er også drilske, de fanger og binder os til sidst. Er gudstjenesten på samme måde blevet fanget i vaner? Spærrer den selv for sit befriende budskab? Forestillingen spørger, og du svarer!

POUL HENNING BARTHOLIN (DOMPROVST, AARHUS DOMKIRKE)

Kommende fore­stillinger