Hjardemål
Hjardemål
Del på
GÆSTESPIL MED THY TEATER

Vi er i begyndelsen af 1970’erne. Ungdomsoprøret er for alvor slået igennem og nye politiske vinde blæser over landet. De vinde kommer også til Thy. Den unge og troende thybopige Ane forelsker sig i den langhårede hippie Hjalfe fra Thy-Lejren. Hun må ikke få ham for sine forældre, alligevel trodser hun deres forbud og tager ud i lejren til sin hjertes udkårne. Det får konsekvenser, da de unge beslutter sig for at besætte kirken i Hjardemål…

Det er den unge dramatiker Lærke Sanderhoff, der har skrevet manuskriptet. Hun er selv født i Vendsyssel og hendes fokus i stykket er blandt andet, hvordan det nye og det eksisterende mødes.
Besættelsen af Hjardemål Kirke bliver et billede på en generel tematik om tolerance og intolerance i og mellem samfundsgrupper. På den ene side den traditionelle og religiøse kernefamilie, og på den anden side hippierne med deres normopløsende og eksperimenterende tilgang til livet.

Begge påstår at være hinanden overlegne. Begge føler de sig truede af hinanden. Kan de mødes? Og hvad opstår der i mødet?

Af: Lærke Sanderhoff
Iscenesættelse: Minna Johannesson
Scenografi: Mårten K. Axelsson
Medvirkende: Christine Gjerulff, Pelle Nordhøj Kann, Mikkel Løvenholt Reenberg og Anne Gry Henningsen

Spiller på Svalegangen 17.-21. januar, Tirs.-fre. kl. 20, lør. kl. 16
Spilletid: 2 timer inkl. pause
Pressen skrev

"Det er en umanerligt veloplagt og velspillet komedie, Thy Teater har begået. Et skønt stykke Danmarkshistorie med klare og tankevækkende paralleller til værdidebatten i dag."

Henrik Lyding, Morgenavisen Jyllands-Posten
Læs hele anmeldelsen

”Stykkets plot er godt skruet sammen, og replikkerne har en enkelhed, som minder om Sanderhoffs Klumpfisken. Samtidig bliver stykket en fin nutidsvinkel på den selvfede 70’er-hørm, som kan være svær at fatte for os, der ikke var med dengang.”

Anne Middelboe Christensen, Information
Læs hele anmeldelsen
Film
Design og koncept Powered by Teatret Svalegangen, Billetkontor 8613 8866