TEATRET SVALEGANGENS MISSION ER:
- at tiltrække publikum ved at lave vedkommende og perspektivskabende
forestillinger med gode aktuelle historier.
- at underholde og udfordre vores publikum via både form og indhold
1: TEATRET SVALEGANGEN ER ET AF LANDETS MEST KENDTE OG ANERKENDTE KUNSTNERISKE BRANDS, BÅDE SOM BYENS OG HELE LANDETS TEATER
- Dette forsøges gjort ved at skærpe og synliggøre profilen i såvel Aarhus som nationalt
- Ved at udvikle og konsolidere teatrets turnéprofil og teatrets publikum
- Ved at indgå i samarbejder med nybrydende kunstformer og vækstlag
- Ved at skabe arbejdsvilkår, der tiltrækker de bedste skuespillere, instruktører og scenografer
2: TEATRET SVALEGANGEN ER MENINGSDANNENDE I SAMFUNDSDEBATTEN
- Indholdet i forestillingerne virkeliggør missionen om at udfordre de rigtige meninger og skaber redaktionelt stof/omtale lokalt og nationalt.
- Teatrets ledelse deltager i den offentlige debat.
- Produktionsformen gør det muligt at opfange dagsaktuelle impulser og omsætte det til arrangementer.
3: TEATRET SVALEGANGEN ER ET HUS FULD AF LIV
- Der fastholdes en høj produktionsvolumen - både i salen og på Off The Record.
- Den kunstneriske produktion trækkes ind i huset.
- Teatret indgår aktivt i det øvrige kulturelle liv i Aarhus.
4: TEATRET SVALEGANGEN FORØGER ALTID SIN VÆRDI VED AT UDVIKLE SIG
- Teatret udvikler kontinuerligt arbejdsgange, processer og organisationsform, så det altid skaber optimale rammer for det kunstneriske arbejde og udtryk.
- Teatret skaber læring gennem fremadrettede handlingsorienterede evalueringer. Teatret prioriterer desuden personalets kompetenceudvikling og giver mulighed for, at medarbejderne aktivt påvirker og udvikler organisationen.
5: TEATRET SVALEGANGEN TILTRÆKKER ET YNGRE PUBLIKUM
- Teatrets repertoire har en stærk kunstnerisk profil, der forholder sig til og diskuterer den verden, vi har i dag. Det sker ved at kommunikere på nye virtuelle platforme og via de sociale medier.
- Teatret udvikler nytænkt profil (Off The Record) med sigte på dette segment.
1: TEATRET SVALEGANGEN ER USNOBBET OG LIGETIL
Vi ønsker, at Svalegangen skal være kendt som et teater, hvor man som publikum, bevilgende myndighed eller samarbejdspartner altid bliver mødt af et professionelt, imødekommende og engageret personale på en usnobbet og ligetil måde.
2: ARBEJDSGLÆDE
Vi skaber i fællesskab en god arbejdsstemning. Det betyder, at vi skal have det sjovt, mens vi arbejder, og at vi positivt skal udfordre os selv og hinanden. Vi viser hinanden respekt og tillid og bruger hinandens kompetencer og potentialer til at skabe resultater.
3: MEDARBEJDERANSVAR
Vi får mulighed for og vi påtager os ansvar. Det betyder, at den enkelte skal have mulighed for at tage ansvar for sin egen situation og medansvar for helheden. Det er vores grundholdning, at den enkelte kan selv – men sammen kan vi mere.
4: KVALITET OG HØJT KUNSTNERISK NIVEAU
Vi har fokus på kvalitet og træffer valg ud fra kunstneriske overvejelser. Det betyder, at vi skal skabe visionære forestillinger, hvor form, indhold, præsentation og nytænkning hver gang er i fokus, således at vi producerer forestillinger på et højt kunstnerisk og teknisk niveau.
5: FOKUS PÅ LÆRING OG UDVIKLING
Det betyder, at vores drivkraft er at opsøge ny viden, nye opgaver og ny inspiration, og at vi konstant forsøger at redefinere og udfordre teatermediet. Det vægtes højt, at personalet har mulighed for at udvikle sig. Vi tør tænke nyt og stort, udfordre intellektet og overraske æstetisk.

| Design og koncept | ![]() |
Powered by | ![]() |
Teatret Svalegangen, Billetkontor 8613 8866 |