Off The Record
Kom og oplev Creative enterprises flotte udsmykning af Off The Records indgang
Udsmykningen af Off The Records indgang
Om Off The Record
Teatrets nye scene for det aarhusianske vækstlag. Dørerne åbner kl. 20:30 – billetter købes i døren, først til mølle!

Off The Record afløser Foyerscenen som Teatret Svalegangens anden scene.

Fra d. 29 september 2011 vil dørene hver torsdag aften kl. 20:30 blive åbnet og Off The Record invitere inden for til en lang række af arrangementer, der med udgangspunkt i det sceniske visuelle udtryk og med fingeren på pulsen indeholder et bredt, varieret repertoire.

Her kan den uafhængige scenekunst, den musiske undergrund og andre med en kunstnerisk åre og et hjerte, der banker for Aarhus, få muligheden for at vise publikum, hvad der rører sig i den århusianske undergrund, det nye og det skæve.

Off The Record bliver stedet, hvor musikere, tryllekunstnere og skuespillere deler stue med komikere, digtere og billedkunstnere. Her skal være plads til det seriøse og det fjollede og der skal være råd til en øl og tid til en god snak og networking.

Dørerne åbner kl. 20:30, men da der kun er et begrænset antal billetter, opfordres publikum til at komme i god tid! Der kan forekomme ændringer og afvigelser i eventoversigten, så husk altid at tjekke Off The Records 'Kommende events' og Facebook-side (til højre for)!

Entre: 40 kr. / Øl og vand 10 kr. stk. HUSK KONTANTER TIL BILLETTEN OG DRIKKEVARER!

Se kommende events på Off The Record.

Mød os på Facebook
Design og koncept Powered by Teatret Svalegangen, Billetkontor 8613 8866