Dagens festugesatire
DAGENS AVISER VRIDES
Der må ikke opstå agurketid i hovederne. Det ene ord skal tage det andet, så historierne flyder og impro-satiren spirer. Skuespillerne ved ikke, hvad de skal sige, eller hvilken rolle de skal spille, før de står på den intime kabaretscene i Ny Sal.
Dagens aviser er tapetet og udgangspunktet i DAGENS FESTUGESATIRE, når fire faste skuespillere plus en gæstestjerne, 8 aftener i Festugen, vrider aktuelle og morsomme sketches ud af dagens nyheder. Der er servering og hyggelig livemusik, og ved hvert cafébord ligger dagens aviser, som publikum plukker nyheder fra.
Aftenens vært styrer skuespillerne med hård men retfærdig hånd, så nyheder og avisoverskrifter forvandles til lattervækkende og dagsaktuel satire.
HER OG NU
Hvilke avisoverskrifter har du studset over? Hver dag byder på nyheder og nye historier, og sammen med publikum forvandler vi dem til vanvittige, sjove, og spidende satirenyheder. Intet er forberedt, og alt skabes i nuet – direkte til dig.