Sammensværgelse
EN THRILLER AF VON BADEN
Hvor langt vil du gå for at få det vigtigste i dit liv tilbage igen? Psykologiprofessoren Alex forsker i konspirationsteorier. Hun er gift med egyptologen Kim, og sammen har de sønnen Karl-Emil. Alt kører tilsyneladende på skinner indtil den dag, Karl-Emil ikke dukker op efter fodboldtræning. Han er blevet kørt ned, og Alex står nu ansigt til ansigt med sit livs sorg. Midt i meningsløsheden glider Alex langsomt ind i de gråzoneforklaringer, hun selv er ekspert i. Snart er hele hendes eksistens et selvforstærkende ekkokammer af mænd i sorte biler og magtsyge regeringssammensværgelser, hvor ingen forklaring er for langt ude. Blev Karl-Emil kidnappet? Var Kim med i det?Til december vender Von Baden tilbage til Teatret Svalegangen med en thriller om konspirationsteorier. Teorierne fascinerer og tiltrækker. De tilbyder en forenklet, fortryllende og måske fordelagtig udlægning af verden. Men de kan også manipulere hele befolkningsgrupper, påvirke realpolitik, øge polariseringen og undergrave sammenhængskraften.
PSEUDOSANDHEDERNES MØRKE
SAMMENSVÆRGELSE handler om hvad der sker med mennesker, når følelserne tager magten. Når fornuften kæntrer og vreden, angsten eller sorgen tager styringen. For Alex er det en nedadgående spiral uden ende, og hun tvinges til at vælge mellem at tage kampen op mod konspirationerne eller at lade sig opsluge af pseudosandhedernes mørke. For hvis du tvivler på alt og alle, kan du så stole på dig selv?Køb billet
Spilleperiode
4. - 15. dec 2018
Scene STORE SAL
Varighed 65 min.
TID 19.30, LØR 16.004. - 15. dec 2018
Scene STORE SAL
Varighed 65 min.
PRIS 195 KR.
MEDVIRKENDE PATRICIA SCHUMANN, FREDERIK MELDAL NØRGAARD OG ANDERS BRINK MADSEN
TEKST HENRIK VESTERGAARD
INSTRUKTION VON BADEN
SCENOGRAFI JOHANNE EGGERT OG ALLAN FRAUSING
LYSDESIGN MADS LINDEGAARD
LYDDESIGN EMIL ASSING HØYER
PRODUCERET AF VON BADEN