The Blind Date

KÆRLIGHED UDEN MANUSKRIPT

THE BLIND DATE er en uforudsigelig komedie om kemi mellem to mennesker, hvor publikum følger en persons forsøg på at finde kærligheden. Personen ved ikke, hvem de er blevet matchet med, og det samme gælder skuespiller Mathias Bøgelund, som heller ikke ved, hvem han skal spille overfor den pågældende aften. Det afsløres først i det sekund, forestillingen begynder.

Hver måned swiper 75 millioner mennesker på dating-appen Tinder, og jagten på kærligheden har udviklet sig til en global besættelse. Forestillingen er inspireret af den australsk/amerikanske komedie The Blind Date Project. Der er castet en ny medspiller til hver forestilling, og begge spillere får kun ganske få instrukser, før daten begynder. På den måde er THE BLIND DATE en hjertebankende live-oplevelse uden manuskript, hvor ingen – heller ikke skuespillerne – ved, hvad der kommer til at ske. Måske finder de kærligheden, måske bliver de venner, eller måske ender det hele i et kæmpe drama!

NÅR DATING BLIVER TEATER

THE BLIND DATE er både en komedie om ensomhed og det menneskelige behov for kærlighed – for at blive set, rørt og anerkendt. Lille Scene omdannes til en karaoke-bar, hvor han sidder og venter på sit match. Hver aften er et nyt møde, så forvent et romantisk teatereksperiment med høj puls, stærke drinks og tåkrumning i ascendanten.

Køb billet

#kærlighed #kemi
#dating #længsel
Spilleperiode
10. - 13. feb. 2027

Scene Lille Scene

TID KL. 19.30, LØR. KL. 16

PRIS 240 KR. STUDERENDE 75 KR.
UNDER 25 ÅR 75 KR. GEBYR 15 KR.

MEDVIRKENDE MATHIAS BØGELUND, CELINE HØJBJERG JACOBSEN (ELEV DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE), EN NY HEMMELIG SKUESPILLER TIL HVER FORESTILLING
INSTRUKTION JESPER PEDERSEN 
SCENOGRAFI
AVENY-T
FOTO
EMIL INDIANA HOLM

PRODUCERET AF AVENY-T

#kærlighed #kemi
#dating #længsel

31%

Cringe kemi

18%

Impro-flirt

27%

Hjerteflimmer

24%

Knald eller fald

CITAT



”Det her stykke handler også om, hvor svært det kan være, og nogle gange overraskende og kaotisk og forvirrende, det kan være, når man først åbner op overfor et andet menneske og egentlig talt ser på, hvem man er.” 

Jesper Pedersen, instruktør


REPLIK



”Hvad arbejder du med? Hvor bor du? Er du flytbar?”


FAKTA

Tinder er den mest populære datingapp i verden med 75 millioner brugere.

FAKTA

25 % af første dates ender i kys. 


Kilde: Wifitalents

MEDVIRKENDE

Celine Højbjerg Jacobsen

MEDVIRKENDE

Mathias Bøgelund

Tryk her og du er på vej til en underholdende og brølende relevant oplevelse!

Køb billet

Der er udviklet et skolemateriale til forestillingen, som du kan finde herunder. 

Hent materiale

Kommende fore­stillinger