A friend of Dorothy
VÆR DEN DU ER
Musicalens verden har altid været et frirum. Et sted, hvor man for en stund kan glemme den virkelige verden, og lade sig forføre af følelser, musik og magi. Et sted, hvor man kan sænke sine parader og få ny energi og inspiration. Et sted, hvor man kan være den man er.
Musicalens verden har også altid været et safe space for queer-personer og folk der, af den ene eller anden grund har følt sig udenfor. Den har givet folk en mulighed for at føle sig set uden at blive stillet til skue.
I denne musical-fortællekoncert vil musicalperformer Jacob Damsgaard Ditlev tage dig med på en rejse gennem musicalens og queer-kulturens fælles historie. Sammen med publikum vil han skabe et trygt rum fuld af musik, glæde og gode historier. Du kan glæde dig til en aften fyldt med kendte og elskede musicalhits og måske et par helt nyskrevne musicalnumre.
Kom og nyd en skøn og sjov aften, og hvem ved - måske bliver du venner med Dorothy?
