Sebastians største sange
LÆNGSEL OG POESI
Sebastian har skrevet sig ind i vores fælles fortælling med sine sange igennem 6 årtier. Han har fornyet både visetraditionen og musicalgenren med sin helt egen lyd, poesi og indlevelse. Poesien står stærkt i centrum af sangene, med sin evige underliggende tone af længsel, men der er også sjove, folkekære og velkendte sange om en pige, der hedder Nana og en mand, der elsker ost.
I dette musikalske foredrag spiller Karoline Budtz et udvalg af Sebastians største sange og aktualiserer både gamle og nyere sange fra Sebastians hånd i en helstøbt fortælle-koncert med masser af dialog og fællessang.
Karoline Budtz er konservatorieuddannet rytmisk sanger og har siden sin kandidat debut i 2007 sunget og spillet og holdt foredrag i hele landet.