Undskyld, det altid skal handle om …
… mig og mine store følelser. Om det overgreb, jeg blev udsat for for efterhånden mange år siden. Om det overgreb, jeg aldrig anmeldte. Om det overgreb, han sikkert ikke ville kunne genkende, hvis jeg fortalte det. Om hvordan et overgreb har gjort den ene afhængig af en mands anerkendelse og den anden rædselsslagen for en mands berøring. Om det overgreb, intet barn fortjente.
Vi ved godt, at vi ødelægger den gode stemning – undskyld.
”Undskyld, det altid skal handle om …” er en selvironisk, men alvorlig forestilling om overgreb, skam og køn.
