Vandvognen
SOM ET AA-MØDE
Komikerne Daniel Hoffe og Mark Brunsvig er begge alkoholikere, og har sammen programmet VANDVOGNEN på r8dio. Denne aften optager de et afsnit foran et livepublikum for første gang. De inviterer en gæst som, ligesom dem selv, har en historie med misbrug bag sig. Værterne er ikke bange for selv at dele ud af skamfulde minder, hvilket sætter tonen for en ærlig og åben snak om, hvad alkohol kan og gør.
Programmet er som et AA-møde, hvor anekdoterne fra vilde år på flasken blandes med alvorlige og rørende erkendelser, der stadig repareres på fra første dråbe til den sidste.