En Plads I Solen
GULDSMEDEGADE BRÆNDER
I tiden op til 2. Verdenskrig står Kaj Henning Bothildsen Nielsen i malerlærer i Aarhus. En ung mand midt i en brydningstid med store drømme for fremtiden. Kaj tror på en ny og bedre verden. Han følger sin overbevisning, men ender som en af danmarkshistoriens største forbrydere.
Kaj vil være soldat og helst frontkæmper, men den lungehindebetændelse, der holdte ham inden døre i en stor del af barndommen, har sat sine spor. Flere gange før og under besættelsen tropper han op til session og bliver kasseret. Men Kaj får sin kamp. Han bliver manden bag 57 drab, 9 drabsforsøg og 116 sabotagehandlinger for Gestapo – herunder aktionen i Guldsmedegade, som natten til den 22. feb. 1945, udløser den største brand, Aarhus har kendt.
OPSKRIFTEN PÅ EN MASSEMORDER
EN PLADS I SOLEN følger Kaj i dagene op til katastrofebranden i Guldsmedegade. Det er historien om en mand, som er født på et af historiens mest fortvivlede tidspunkter. En fortælling om at lede efter mening i en meningsløs tid og om at finde den i nazismen, hvor man tilsyneladende havde fundet opskriften på fremgang og stabilitet. Og så er det et indre drama om at tro så meget på en sag, at troen til sidst forvandler et menneske til en massemorder.