United Change 2024

CROQUIS, LUFTAKROBATIK, KLASSISK MUSIK OG CANCER-KOMIK

Vores verdensmålsprojekt UNITED CHANGE lever videre. I Festugen 2024 hylder vi det uperfekte og sætter kropsidealer fri. Vi spejler sårbarheden, når kræft rammer mænd, vi undersøger længsler og oprør med klassisk musik som mødested, og vi sætter luftakrobatik, dans og videokunst sammen i et spektakulært værk på vores facade!

Tre sultne tjenere bruger teatrets husmur som dansegulv i en eksplosion af luftakrobatik, kød og slapstick, når værket SULT igen opføres på teatrets facade. Kan vi aftabuisere kroppen gennem en blyantstreg? Vi forsøger sammen med Muskelsvindfonden, når vi inviterer til PÆRFEKT GIN & CROQUIS, hvor du tegner kroppe i alle former og størrelser, mens du drikker gin & tonic brygget på krumme og kasserede agurker. ”En af teatersæsonens mest lysende præstationer”, skrev Weekendavisen om EN LILLE SMULE UBEHAG, der følger en mands rejse med prostatakræft. Oplev et gribende teaterforedrag, der kanaliserer frygten og sårbarheden, men som også er belagt med et tykt lag komisk guld, der vækker håbet. Klassisk musik bliver samlingspunkt for generationer, når kunstprojektet B.LONGINGS, skabt af det musikalske ensemble Lydenskab, undersøger, hvordan vi i fællesskab løser de udfordringer, vi står overfor på tværs af generationer og sociale og kulturelle skel.

KUNSTEN AT GØRE EN FORSKEL

Alt det og meget mere er på tallerkenen, når vi vanen tro sætter FN’s verdensmål i scene. Glæd dig til fantastisk gadestemning foran teatret, store oplevelser, talks, iskolde fadøl og meget mere! Programmet opdateres løbende.

#kunstenatgøreenforskel
Spilleperiode
4.-7. sept.

Scene Udendørsscenen, Lille Scene, Store Sal, Ny Sal

SULT GRATIS

EN LILLE SMULE UBEHAG 150 KR.

PÆRFEKT GIN & CROQUIS 150 KR.

B.LONGINGS 150 KR.

GEBYR 15 KR.


SULT

PERFORMANCE OG KOREOGRAFI JANNIK ELKÆR, ESTHER WROBEL OG KRISTOFFER LOUIS ANDRUP PEDERSEN

SCENOGRAFI EILEV SKINNARMO

LYDDESIGN ALICE CARRERI, CHRISTOFFER BREKNE, ANTON BAST

VIDEODESIGN CHRISTOFFER BREKNE

KOMPONIST ALICE CARRERI, EMIL GOLDSCHMIDT

MUSIKER EMIL GOLDSCHMIDT

LYSDESIGN HENRIK SLOTH

RIGNING TROELS FRYDENSBERG

PRODUCERET AF DON GNU, SPARROW DANCE OG TEATRET SVALEGANGEN

EN LILLE SMULE UBEHAG

MEDVIRKENDE HOLGER ØSTERGAARD
TEKST
JEFF METCALF
INSTRUKTION
PER SMEDEGAARD
LYDDESIGN
ANTON BAST
LYSDESIGN
HENRIK SLOTH
PRODUCERET AF
TEATRET SVALEGANGEN

PÆRFEKT GIN & CROQUIS

MODEL FREDERIK WALTER OLSEN

PANEL MONA JUUL

VÆRT SIMON TOFTGAARD JESPERSEN

TEGNEVÆRT SIDSEL MARIE STEEN OLESEN
PRODUCERET
AF MUSKELSVINDFONDEN

B.LONGINGS

MEDVIRKENDE ZAINAB AL- ISSAWI, YASMIN ABDI- RAHMAN MOHANOUD IIDLE, AMINA DUALE MOHAMED, JUMANAH, MAITHAM AL-NASHI, NASTEHO MAHAD MOHAMED, ALAA WAHID ALI, DEEQO MACALIN ADAN, JANNE KJELDTOFT, LOUISE GORM OG THEA VESTI PEDERSEN

MUSIKERE LYDENSKAB

KOMPONIST JULIANA HODKINSON, LYDENSKAB

FOTO BJARKE MONRAD

DIGTER ARENDSE MOGENSENI
PRODUCERET AF LYDENSKAB

I SAMARBEJDE MED BEBOERE FRA FRYDENLUND, FRYDENLUND FÆLLESHUS OG TEATRET SVALEGANGEN

#kunstenatgøreenforskel

33%

Sulten facadedans

17%

Lyden af fællesskab

21%

Kropsidealer og gin

29%
Knæk cancer-teater

SULT

I forbindelse med UNITED CHANGE 2023 indgik DON GNU og Sparrow Dance et samarbejde og parrede fritsvævende kroppe med dans, nycirkus, musik og videokunst. Nu kan det imponerende værk igen opleves på Teatret Svalegangens facade.

I denne spektakulære performance, der har tematisk afsæt i verdensmål 2: Stop sult, danser, hopper og flyver tre tjenere op og ned ad teatrets 15 meter høje bygning. De er tjenere, de skal servere, men de er selv sultne. Husmuren bliver deres dansegulv i en eksplosion af luftakrobatik, kød og slapstick.

Kom til gratis PRETALK i gaden foran teatret med direktør ved Teatret Svalegangen, Per Smedegaard, d. 4. sept.

gratis

DATO 4.-7. SEPT 

PRIS GRATIS STED UDENDØRSSCENEN

PRETALK ONS KL. 20:30 FORESTILLING KL. 21 - 21:50 

PROGRAM

4. SEPT.

19:00 PLADSEN ÅBNER

19:30 PRETALK B.LONGINGS (GRATIS, UDENDØRSSCENEN)

20:00 B.LONGINGS (NY SAL)

20.30 PRETALK SULT (GRATIS, UDENDØRSSCENEN)

21.00 SULT (GRATIS, UDENDØRSSCENEN)

5.- 6. SEPT.

18:00 PLADSEN ÅBNER

18:30 PRETALK PÆRFEKT (GRATIS, UDENDØRSSCENEN)

19:00 PÆRFEKT (STORE SAL)

19:00 PRETALK EN LILLE SMULE UBEHAG (GRATIS, UDENDØRSSCENEN)

19:30 EN LILLE SMULE UBEHAG (LILLE SCENE)
19:30 PRETALK B.LONGINGS (GRATIS, UDENDØRSSCENEN)
20:00 B.LONGINGS (NY SAL)

21.00 SULT (GRATIS, UDENDØRSSCENEN)

7. SEPT.

18:30 PLADSEN ÅBNER

19:00 PRETALK EN LILLE SMULE UBEHAG (GRATIS, UDENDØRSSCENEN)

19:30 EN LILLE SMULE UBEHAG (LILLE SCENE)
19:30 PRETALK B.LONGINGS (GRATIS, UDENDØRSSCENEN)
20:00 B.LONGINGS (NY SAL)

21.00 SULT (GRATIS, UDENDØRSSCENEN)

Anmeldelser

StjerneStjerneStjerneStjerneStjerneStjerne

”Overbevisende høj klasse”

MigOgAarhus

StjerneStjerneStjerneStjerneStjerne

”Vi ler gennem tårer, og det stikker dybt i maven"

Århus Stiftstidende

StjerneStjerneStjerneStjerneStjerne

”Følsom, meget morsom, oprørsk og medrivende”

KulturNyt

StjerneStjerneStjerneStjerneStjerne

“Minder os om at vores kroppe er forgængelige, og at livet er skrøbeligt"

Scenekanten

StjerneStjerneStjerneStjerneStjerne

"Velafbalanceret - med en god dosis sort humor"

Herning Folkeblad

StjerneStjerneStjerneStjerne

Jyllands-Posten

EN LILLE SMULE UBEHAG

Et empatisk, varmt, rørende og hysterisk morsomt skuespil om… prostatakræft. Ja! EN LILLE SMULE UBEHAG er en fantastisk historie om noget helt igennem forfærdeligt.

Skuespiller Holger Østergaard zapper ind i de følelsestilstande og karakterer, som Frank Fjordby møder på sin vej, da han med ét bliver patientliggjort. Fra drænende bivirkninger og venteværelser, til intime samtaler med læger, familien, døden og såmænd også Franks sammenbidte ringmuskel, der ikke vil åbne sig for videnskaben. ”En af teatersæsonens mest lysende præstationer”, skrev Weekendavisen. EN LILLE SMULE UBEHAG præsenteres af Teatret Svalegangen med afsæt i verdensmål 3: Sundhed og trivsel. 

Kom til gratis PRETALK i gaden foran teatret med direktør ved Teatret Svalegangen, Per Smedegaard, d. 5. sept. samt klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin - Urinvejskirurgi, Michael Borre, d. 6. og 7. sept.

Bemærk: unummererede pladser

Køb billet


DATO 5.-7. SEPT.

PRIS 150 KR. STED LILLE SCENE

PRETALK KL. 19 FORESTILLING KL. 19:30 - 20:55

MICHAEL BORRE

Michael Borre er professor, overlæge dr.med., ph.d. ved urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital. Oplev ham i en gratis pretalk i forbindelse med EN LILLE SMULE UBEHAG d. 6. og 7. sept. kl. 19.

PÆRFEKT GIN & CROQUIS

Kom og tegn pærfekte kroppe i alle former og størrelser, mens du drikker gin & tonic brygget på krumme og kasserede agurker. Med PÆRFEKT GIN & CROQUIS hylder vi det unikke og gør op med, hvad der er perfekt og attraktivt. Kropsidealer sættes fri, og selvhad sendes til tælling, når vores pærfekte croquismodeller stiller sig til rådighed for kunsten og samtalen om mangfoldighed og perfekthedskultur.

På scenen er også et panel af kendte gæster bestående af politiker Mona Juul og TV-vært Mille Gori (torsdag d. 5.9.) samt fotograf Petra Kleis og håndboldekspert Daniel Svensson (fredag d. 6.9.), som tegner med og tager del i samtalen: Kan vi aftabuisere kroppen med en blyantstreg? Vores tegnevært guider og giver gode råd, så alle kan være med. PÆRFEKT GIN & CROQUIS præsenteres af Muskelsvindfonden med afsæt i verdensmål 3: Sundhed og trivsel.

Med i billetprisen er en gin & tonic lavet med Muskelsvindfondens gin Pærfekt.
Du får udleveret tegneblok, papir og blyant på teatret.

Kom til en gratis PRETALK i gaden foran teatret med formand for det Konservative Folkeparti, Mona Juul, d. 5. sept. og med portrætfotograf Petra Kleis d. 6. sept. 

Køb billet

DATO 5.-6. SEPT.

PRIS 150 KR. STED STORE SAL

PRETALK 18:30 FORESTILLING Kl. 19 - 20:30

MONA JUUL

Mona Juul er tidligere erhvervskvinde og nyvalgt politisk leder af Det Konservative Folkeparti. Mød hende i en gratis pretalk i forbindelse med PÆRFEKT GIN & CROQUIS d. 5. sept. kl. 18.30.

Petra Kleis

Petra Kleis er Danmarks mest kendte portrætfotografer. Mød hende i en gratis pretalk i forbindelse med PÆRFEKT GIN & CROQUIS d. 6. sept. kl. 18.30.

UNITED CHANGE 2023

Teatret Svalegangens verdensmålsprojekt, UNITED CHANGE, har eksisteret siden 2019 og kulminerede i 2023 med 17 dage, 17 verdensmål og 17 kunstværker i hele Aarhus. Se glimt fra UNITED CHANGE 2023.

B.LONGINGS

Hvordan lyder tonerne af frihed, lighed, ulighed og fællesskab? I kunstprojektet B.LONGINGS, skabt af det musikalske ensemble Lydenskab, er den klassiske musik et mødested, hvor unge kvinder og deres mødre spiller sig ind i generationskløfter og undersøger længsler og oprør på tværs af kulturer og aldersskel. Vi oplever kvindernes blikke på hinanden, fra mor til datter og omvendt; drillerier, drømme og frustrationer udfoldes med musik og poesi som ramme.


Lydenskab træder ud af de traditionelle koncertsale, og vil i samskabelse med publikum præsentere et inkluderende værk om livet i det flerkulturelle Frydenlund. De udforsker, hvordan vi i fællesskab løser de udfordringer, vi står overfor, uanset generationer og sociale og kulturelle forskelle. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Lydenskab, Den Boligsociale Helhedsplan Frydenlund-Vandtårnet og Teatret Svalegangen, som finder sit udgangspunkt i Verdensmål 10: Mindre ulighed.


Kom til gratis PRETALK i gaden foran teatret med de medvirkende fra koncerten, Den Boligsociale Helhedsplan Frydenlund og Lydenskab.

Køb billet

DATO 4.-7. SEPT.

PRIS 150 KR. STED NY SAL

PRETALK 19:30 FORESTILLING Kl. 20 - 20:50

Kommende fore­stillinger