Kattegatforbindelsen

BROEN TIL FREMTIDEN ELLER NATURENS ENDELIGT?

Midt i Danmarks smukkeste landskab, på Samsøs flade marker, brydes bølgerne – ikke fra havet, men fra motorvejsplaner, aktivistdrømme og en politiker i mudrede gummistøvler. KATTEGATFORBINDELSEN er en satirisk forestilling, der skarpt og humoristisk sætter fremskridtet under lup.

På den ene side af den planlagte bro står Steen, naturens mand, der med glød og lærkesang kæmper for at redde øens sjæl fra motorvejens larmende beton. På den anden side Eva Jakobsen, den pragmatiske politiker, der med tørre tal og en hvid sikkerhedshjelm forsvarer broen som Danmarks fremtid. Men kan selv Eva blive i tvivl, når hun i grøftekanten pludselig fører en samtale med en særlig butsnudet løvfrø?

HVEM VINDER KAMPEN OM SAMSØ?

Midt i krydsilden er den unge aktivist Astrid, der sætter alt på spil for naturens sag – inklusive sin tålmodighed med kæresten Sebastian, der egentlig bare er smaskforelsket. Og så er der landmanden Henning, der i stilhed ser sit barndomshjem blive ofret på udviklingens alter, mens han forsøger at navigere mellem bitterhed og håbet om en klækkelig erstatning. KATTEGATFORBINDELSEN balancerer mellem satire og alvor på selvmodsigelsernes holdeplads. Den tager dig helt tæt på klimakampens skingre aktivister, fremskridtets stive administratorer og naturens tyste ofre og spørger: Hvad er vi villige til at ofre – og hvad betyder “fremskridt” egentlig? Samsøs lærker synger stadig – men hvor længe endnu, og er der nogen der lytter?

Køb billet

#natur #fremskridt
#ekspropriation #hjem
Spilleperiode
2. maj - 30. maj 2026

Scene Store sal

Varighed ca. 90 min.

TID KL. 19.30, LØR. KL. 16

PRIS 240 KR. STUDERENDE 75 KR.
UNDER 25 ÅR 75 KR. GEBYR 15 KR.

MEDVIRKENDE ANDERS JUL FRISTRUP ANDERSEN, MAJA JUHLIN, RASMUS ARVED MONRAD, MIRANDA GODVIL, KAJA KAMUK, BUE WANDAHL

FORTÆLLER SØREN RYGE

TEKST THOMAS MARKMANN

INSTRUKTION PER SMEDEGAARD

SCENOGRAF EILEV SKINNARMO

DRAMATURG MATILDE BREGNHØJ

LYDDESIGN ANTON BAST

LYSDESIGN HENRIK SLOTH
SCENEPRODUKTION FOLKES GARAGE

FOTO CREATIVE ZOO, MONTGOMERY

PRODUCERET AF TEATRET SVALEGANGEN 

#natur #fremskridt
#ekspropriation #hjem

31%

Satire på Samsø

18%

Fremskridtets ansigt

27%

Beton møder fuglesang

24%

Paradis eller parkeringsplads?

CITAT

“Teatret Svalegangen har ikke nogen holdning for eller imod en bro. Jeg mener personligt både, at Danmark er for lille til at have de strukturelle og holdningsbaserede forskelligheder, vi har, og at en times kortere køretid til hovedstaden vil afhjælpe det. Omvendt kan jeg ikke helt forsvare udledningen af al den CO₂, men jeg mener ikke det ene eller det andet – jeg mener begge dele.”

Per Smedegaard, instruktør


MEDVIRKENDE

Maja Juhlin

MEDVIRKENDE

Bue Wandahl

BAG OM


I 2019 blev idéen om en Kattegatforbindelse for første gang fremlagt. Forbindelsen skulle forbinde Jylland og Sjælland og reducere rejsetiden markant. I 2022 blev resultaterne fra en forundersøgelse offentliggjort. Planerne om en motorvej over Samsø har siden skabt stor debat om vækst vs. naturbeskyttelse, blandt andet i Facebookgruppen Kattegatforbindelse – NEJ TAK, der har over 17,000 medlemmer.

MEDVIRKENDE

Kaja Kamuk

MEDVIRKENDE

Miranda Godvil

MEDVIRKENDE

Rasmus Arved Monrad

MEDVIRKENDE

Anders Jul Fristrup Andersen

Tryk her og du er på vej til en underholdende og brølende relevant oplevelse!

Køb billet

REPLIK



”Ja, her er hun så. Politikeren. Hende den onde, der bare vil ekspropriere jeres barndomshjem, smadre jeres smukke natur, og sende millioner af tons CO2 ud i vores allerede overophede atmosfærer. Det er mig. Mit navn er Eva Jakobsen.”


Kommende fore­stillinger