United Change 2026

GADEN ANTÆNDER IGEN

Gaden vibrerer. Facaden vågner. UNITED CHANGE er tilbage, og endnu en gang forvandles Rosenkrantzgade til et levende, pulserende rum, hvor kunst, mennesker og fremtid flettes sammen.

Midt i en tid fyldt med støj, pres og urolige fremtidsbilleder rejser I’M OKAY sig igen som festivalens bankende hjerte. Teatrets facade eksploderer i videokunst, dans, musik og unges egne stemmer – rå, sårbare og fulde af håb. Rundt om folder programmet sig ud: Ensemble Lydenskab indtager gaden med KRAFTVÆRK, hvor stemmer fra Frydenlund smelter sammen med klassisk musik i social resonans. Morten Lundgaards HÅBET undersøger, hvordan håb kan opstå, når mennesker mødes i et mikroteater, der livetransmitteres direkte fra gaden. BRYLD – EN VERDEN PÅ TVÆRS kalder på lytning på tværs af generationer, mens RAP AKADEMIET NEXT LEVEL sender nye stemmer og beats ud i gaden. Undervejs åbner små pretalks værkerne og skaber rum for refleksion.

NÅR KUNST BLIVER TIL HANDLING

UNITED CHANGE handler om fællesskab. Om at være sammen under åben himmel i gadestøv, sensommerluft og med kolde fadøl mellem hænderne. Her er kunst en motor – ikke for svar, men for bevægelse. Og måske opstår der, midt i det hele, noget sjældent: en følelse af, at fremtiden ikke bare rammer os. Den kan skabes. Vi ses i Rosenkrantzgade!

#kunstenatgøreenforskel
#gadefest #fællesskab
Spilleperiode
2.-5. sept. 2026

Scene Rosenkrantzgade, Udendørsscenen, Store Sal, Ny Sal

PRIS 0 KR. - 225 KR.
TID 17 - 23:00

I'M OKAY

IDE OG KONCEPTUDVIKLING PER SMEDEGAARDJETTE RENDBØLL, MATILDE BREGNHØJ 

INSTRUKTION PER SMEDEGAARD

ARIAL ARTIST ESTHER WROBEL

VIDEODESIGN CHRISTOFFER BREKNE

KOMPOSITION LYDENSKAB OG KIRSTINE FOGH VINDELEV

MUSIKER LYDENSKAB, ALLA LOZOVA, JOKKE

LYSDESIGN JOHN HEDEGAARD

FLYVEINSTRUKTION MIRIAM SWARTZ

FORESTILLINGSLEDER SIMONE MIKKELSEN

PRODUCERET AF TEATRET SVALEGANGEN

I SAMARBEJDE MED AARHUS STATSGYMNASIUM

HÅBET
MEDVIRKENDE ASTA BRÜEL KAINZ, MADS-LUCAS AAGAARD

IDE MORTEN LUNDGAARD, JONAS 'PINDHUND' HALLBERG

TEKST MORTEN LUNDGAARD, JOHANNE KIRSTINE FALL, ELEVER FRA ODDER HØJSKOLE

INSTRUKTION MORTEN LUNDGAARD

RÅDGIVER OG VIDENSPERSON INA BØGE ESKILDSEN

VIDEODESIGN CHRISTOFFER BREKNE
LYS- OG LYDDESIGN
ESBEN ELFROM HANSEN
SCENOGRAFI
JONAS 'PINDHUND' HALLBERG / TINY OFFICE
SCENOGRAFISK
KONSULENT CLAUS HELBO

DRAMATURG DITTE BILLEFREJA BØGEDAL

INSTRUKTØRASSISTENT OG VÆRT RASMUS RØNN HANSEN, NICOLINE MALLING

PRODUCERET AF TEATRET SVALEGANGEN

KRAFTVÆRK

PRODUCERET AF LYDENSKAB

BRYLD – EN VERDEN PÅ TVÆRS

PRODUCERET AF TEATERGRAD

#kunstenatgøreenforskel
#gadefest #fællesskab

32%

Svævende facadehåb

23%

Fremtid i fri luft

21%

Fællesskab og fadøl

24%
Scenekys og gadestøv

FACADEVÆRK MED HJERTET FULDT AF FREMTID

Facadeværket I’M OKAY, der sidste år forvandlede Rosenkrantzgade til et pulserende samlingspunkt under festugen, er tilbage. Endnu en gang eksploderer Teatret Svalegangens facade i videokunst, aerial art, livemusik og unges egne stemmer – rå, sårbare og fulde af håb.


Aerial art-danser Ester Wrobel og videokunstner Christoffer Brekne forvandler facaden til et sanseligt epicenter under åben himmel. Fra teatrets vinduer spiller Ensemble Lydenskab live, flankeret af rapperen Jokke og musiker Alla Lozova, når beats, klange og nye fortællinger om næste generation løfter facaden. Glæd dig til en gribende totaloplevelse – med hjertet fuldt af fremtid.

Gratis


DATO 2.-5. SEPT 

PRIS GRATIS STED TEATRETS FACADE

FORESTILLING KL. 21

.

Vært Line Bie Rosenstjerne

Skuespiller Line Bie Rosenstjerne tager mikrofonen i hånden og binder fællesskabets tråde sammen, når hun indtager Rosenkrantzgade som vært for UNITED CHANGE 2026.

PROGRAM 2.-5. SEPT.

17:30 PLADSEN ÅBNER

18:00 RAP AKADEMIET (Showcase, gratis)

19:00 TALK BRYLD (gratis)

19:00 HÅBET (Teater)

19:30 BRYLD (Teater, ikke 4. sept.)

19:30 KRAFTVÆRK (Koncert, gratis)

20:15 TALK HÅBET (gratis)

21:00 I'M OKAY (Facadeværk, gratis)

GRATIS TALKPROGRAM

Til UNITED CHANGE 2026 kan du opleve et stort, gratis talkprogram i gaden. Mød disse til samtaler om håb, forandring og fremtid.


TALK KL. 19:00-19:30

  • 2. SEPT. TBA
  • 3. SEPT. PELLE NORDHØJ KANN - kunstnerisk leder Teatergrad
  • 5. SEPT. HEADSPACE - Safar Malekzai og Ninett Lyngbæk Larsson


TALK KL. 20:15-20:45

  • 2. SEPT. MAJ MY HUMAIDAN - Forfatter til Ærø Manifestet
  • 3. SEPT. THOMAS RAVN-PEDERSEN - Chefredaktør Verdens Bedste Nyheder
  • 4. SEPT. JON WEGENER - Hjerneforsker
  • 5. SEPT. BERTEL NYGAARD - Professor i historie

MIKROTEATER RULLER HÅBET UD

HÅBET er et nytænkende mikroteater, hvor intime møder i en scenevogn på gaden livetransmitteres direkte ind på Lille Scene. Én tilskuer oplever forestillingen i scenevognen med værkets to skuespillere, mens resten følger med fra salen. Et teatralsk eksperiment, hvor nærvær, teknologi og menneskelige forbindelser smelter sammen.

I tre akter folder HÅBET sig ud som en vibrerende forestilling om håb i en tid præget af uro, præstationspres og usikre fremtider. Instruktør Morten Lundgaard, Jonas “Pindhund” Hallberg fra Tiny Office og Ina Bøge Eskildsen fra VIA University står bag værket, der er skabt i tæt samarbejde med unge og deres egne fortællinger om længsel, frygt og drømme. Midt mellem gade og scene opstår et særligt rum, hvor publikum kommer helt tæt på spørgsmålet: Hvordan skaber vi håb sammen? HÅBET er skabt til at rulle videre fra by til by. For måske begynder håb netop dér, hvor mennesker stopper op, lytter, mærker og tør tro på, at noget kan forandre sig. Nu ruller HÅBET!


Køb billet


DATO 2.-5. SEPT.

PRIS 75 KR. STED LILLE SCENE

FORESTILLING Kl. 19:00 

TALK 20:15 - 20:45 (GRATIS, FORAN TEATRET)

BEATS, FLOWS OG NYE STEMMER

RAP AKADEMIET NEXT LEVEL er tilbage i gaden med et brag af en showcase fyldt med beats, flows og nye stemmer. Fra et lydstudie i Bispehaven til UNITED CHANGE tager næste generation mic’en med deres egen musik, virkelighed og attitude.


Siden 2010 har Rap Akademiet skabt et kreativt frirum for unge med passion for rap, sang og musikproduktion. Nu overtager de Rosenkrantzgade med energi og bars fra virkeligheden. Beats, fællesskab og nye talenter rammer gaden med fuld kraft.

Gratis

DATO 2.-5. SEPT.

PRIS GRATIS STED FORAN TEATRET

KONCERT Kl. 18:00

MUSIKALSK GENHØR MED STEMMEN DER LYTTEDE

Tine Bryld gav generationer af unge mod til at tale om alt det, der gjorde ondt. Nu bringer Teatergrad radiostemmen, mennesket og tiden omkring hende til live i en musikalsk forestilling fuld af varme, uro og fællesskab.


I 1989 fylder Tine Bryld 50 år. Familie, venner og mennesker fra alle samfundslag er samlet til fest, mens verden udenfor sitrer af ungdomsoprør, storpolitik og forandring. Midt i skulderpuder, BZ’ere og radiofrekvenser folder BRYLD – EN VERDEN PÅ TVÆRS sig ud som et musikalsk genhør med en tid, der stadig kaster ekko ind i nutiden. For selvom verden er blevet hurtigere, mere digital og mere støjende, kæmper unge med ensomhed, pres og længslen efter nogen, der lytter. Glæd dig til en musikalsk forestilling om fortrolighed.

Køb billet


DATO 2.-5. SEPT.

PRIS 75 KR. - 240 KR. STED NY SAL

TALK 19:00 - 19:30 (GRATIS, FORAN TEATRET)

FORESTILLING Kl. 19:30

KLASSISK MUSIK I SOCIAL RESONANS

KRAFTVÆRK er stemmer fra Frydenlund, der med rå ærlighed, dristige drømme og ny musikalsk energi indtager gaden. Sammen med Ensemble Lydenskab har de udforsket identitet, sårbarhed og fællesskab i et koncertværk, hvor klassisk musik møder fortællinger og erfaringer fra Aarhus V.


Lydenskab er kendt for at skabe værker, der forbinder kunstnerisk dybde med social resonans, fællesskab og medskabelse. Nu fylder de Rosenkrantzgade med musik, fortællinger og stemmer om modstand, håb og kraften i at forandre noget sammen. Glæd dig til en koncertoplevelse under åben himmel, hvor musik ikke bare spilles – men mærkes.

Gratis

DATO 2.-5. SEPT.

PRIS GRATIS STED FORAN TEATRET

KONCERT Kl. 19:30 

Kommende fore­stillinger