Vi Er Her Endnu

ET OPRØR TAGER FORM

Pillerne flyver, breaking-bjælkerne ruller, og alt går amok i Johanne Kristine Falls eksplosive komedie, hvor fire patienter besætter en psykiatrisk afdeling. De er kollektivet Sindsstorm! De vil vælte en psykiatri, der kontrollerer og opbevarer i stedet for at behandle! Kravene er værdighed, friskpresset juice, flere sengepladser og farvet mad.

På et lukket afsnit forsøger Tilde, Noah og Louise at holde sig flydende mellem rygebur, medicinrunder, millionbøf og evig ventetid. Den trætte rutine brydes, da den nye patient Stella får besked om, at hun skal på bosted. Stella får en åbenbaring: “Vi er færdige med deres pis! Nu BESÆTTER VI!” De fire formulerer et manifest, og snart følger hele Danmark oprøret. Men presset udefra vokser, og fællesskabet begynder at vakle under vægten af sine idealer og diagnoser.

EN KOMEDIE UNDER OPSYN

I Johanne Kristine Falls maniske komedie er personalet, reglerne, uret og medicinen en karakter i sig selv. VI ER HER ENDNU kaster et satirisk blik på en psykiatri, der kæmper for at være menneskelig, mens systemet strammer spændetrøjen. Kan Sindsstorm holde sammen og fast i drømmen? Slug en benzo og oplev en sort-humoristisk komedie om fællesskab og mennesker, der nægter at forsvinde i deres journaler. Vi er her endnu!

Køb billet

#oprør #psykiatri
#fællesskab #drømme
Spilleperiode
20. feb. - 6. mar. 2027
13. apr. - 24. apr. 2027

Scene Store Sal

TID KL. 19.30, LØR. KL. 16

PRIS 240 KR. STUDERENDE 75 KR.
UNDER 25 ÅR 75 KR. GEBYR 15 KR.

MEDVIRKENDE MARIE MONDRUP, LÆRKE ERHARD HUNICHE, IDA MIA APPEL, ASHOK PRAMANIK, SARAH BOBERG

TEKST JOHANNE KIRSTINE FALL

INSTRUKTION MARIA KJÆRGAARD SUNESEN

DRAMATURG MATILDE BREGNHØJ

SCENOGRAFI LAURA RASMUSSEN

LYDDESIGN ANTON BAST

LYSDESIGN LARS JACOB PEDERSEN

SKRÆDDER MARIANNE MEYER
REKVISITØR
HELENE JENSEN

PRODUCERET AF TEATRET SVALEGANGEN, HERNING NY TEATER OG VENDSYSSEL TEATER

#oprør #psykiatri
#fællesskab #drømme

33%
Psykiatri på bristepunktet

20%

Oprør på piller

19%
Friskpresset håb

28%
Skæv systemkritik

CITAT



“Hver tredje dansker får en psykisk diagnose i løbet af livet, men vi fastholder stædigt de samme begreber om normalitet. Denne præmis tvinger Johanne Kristine Fall os til at genbesøge med denne fremragende satire – lige inden vi for alvor mærker konsekvenserne af den nyeste 10-års-plan, hvor psykiatrien igen skal integreres i det øvrige sundhedsvæsen.” 

Per Smedegaard, direktør og kunstnerisk chef


REPLIK



”Vi har aldrig været veninder, Louise. Du var bare den mindst sindssyge, der tilfældigvis var her.”


MEDVIRKENDE

Sarah Boberg

MEDVIRKENDE

Ida Appel

MEDVIRKENDE

Lærke Erhard Huniche

MEDVIRKENDE

Marie Mondrup

MEDVIRKENDE

Ashok Pramanik

Tryk her og du er på vej til en underholdende og brølende relevant oplevelse!

Køb billet

CITAT



"Du er ikke din diagnose. Men du har måske én. Det har hver tiende dansker, og derfor har du det danske velfærdssamfund, som kan hjælpe dig til at få det bedre. I så fald har vi sovet i timen, når det gælder psykiatrien. Der mangler uddannet personale og patientkontakt. Der mangler sengepladser, koordination og samarbejde mellem sektorer med blik for den enkeltes behov. Der mangler sammenhæng, kvalitet og fokus. Kan det virkelig være rigtigt, at man bliver syg af at være syg?”

Maria Kjærgaard Sunesen, instruktør


FAKTA

Hver tiende dansker har en psykisk sygdom. Det svarer til 580.000 danskere. Hver tredje får en psykiatrisk diagnose i løbet af livet. 


Kilde: Danskepatienter.dk

CITAT



”Hvordan er det egentlig at være indlagt på et lukket afsnit, når selv dem, der har ansvaret for ens bedring, har opgivet håbet? Med sort galgenhumor fortæller jeg historien om fire psykisk sårbare karakterer, der finder viljen og energien til at gøre oprør fra samfundets bund. Det er en fortælling om sammenhold, modstand og troen på, at man kan meget mere, end man er blevet fortalt – og et bidrag til samtalen om, hvordan vi gentænker psykiatrien i 2026.”

Johanne Kirstine Fall, dramatiker


Kommende fore­stillinger