VIRKSOMHEDS-
PRAKTIK MED MULIGHED
FOR LØNTILSKUD

VIL DU VÆRE MED TIL AT FORME VORES NYE SÆSON?

Kunne du tænke dig at blive en del af et DK’s vigtigste samtidsteatre? Så er det måske dig vi søger til udvikling af vores nye sæsonprogram for sæson 24/25.

OM TEATRET SVALEGANGEN
Teatret Svalegangen er en kulturinstitution i rivende udvikling, et teater med mere end 20.000 gæster pr. sæson og en belægningsprocent på over 80%. Vi er et ambitiøst hus, der brænder for at skabe oplevelser, der vil fremad og ind i det liv, som du og publikum lever. Det er smukt, grimt og altid brølende relevant.


DEN VI SØGER
Du er en positiv, initiativrig og udadvendt person, der har mod på at prøve kræfter med byens samtidsteater. Du interesserer dig for kommunikation, både i en strategisk og kreativ sammenhæng, og så er du skarp til korrektur og story telling.

Du har overblik, er struktureret og er god til at gå forrest, når det kommer til projektstyring – en dag skal du måske skaffe en kat til en video, den næste samler du alle trådene i en projektplan for design af vores program. Og så er det selvfølgelig en fordel, hvis du interesserer dig for mennesker, kunst og medier.

SÆSON 2024/25
I starten af det nye år går udviklingen af sæson 2023/24 for alvor i gang, og derfor søger vi en engageret medarbejder, der kan hjælpe os med at strukturere og kommunikere sæsonens repertoire.

Som vores nye praktikant vil du, sammen med teatrets PR- og marketingansvarlig være med til at udvikle teatrets trykte sæsonprogram og efterfølgende implementere det til teatrets digitale kanaler (website, SoMe m.m.). Du vil være med i den indledende proces, hvor kommunikationsstrategien fastlægges for alle forestillinger og være med i research og udviklingen af kampagnemateriale til forestillinger og program.

Vores forestillinger er en stor del af teatrets profil, og sæsonprogrammet er derfor et centralt markedsføringsværktøj i udviklingen af teatrets brand – digitalt som offline. Vi søger en kandidat der kan projektstyre arbejdet, som har stærke formidlingsevner og som har flair for research, så vi sammen får kommunikeret sæsonens forestillinger så skarpt som muligt. Bestil det seneste program i topbanneret eller se det her.

HER ER DIT HOLD

Du bliver en del af vores samlede salgsteam, som foruden en PR- og marketingansvarlig består af en salgs- og økonomichef, en kommerciel chef, en arrangementskoordinator, en deltids PR- og marketingmedarbejder og en salgskoordinator. Du vil desuden være i tæt kontakt med teatrets øvrige personale, såvel som de skuespillere, scenografer og instruktører, der arbejder i huset.

Nøgleord

#Research #Kultur

#Tekstelsker #Branding

#Teater #Struktureret

#Udadvendt #Markedsføring

#Projektstyring #Samtidskunst

#KnivskarpeKorrekturØjne #Aarhus

Citat


Jeg kan på det varmeste anbefale praktik/løntilskud hos Teatret Svalegangen! Du får en god portion ansvar og erfaring med en bred vifte af kommunikations- og koordineringsopgaver, som i den grad pynter på dit CV! Ikke nok med det, arbejder du i et inspirerende hus med de sødeste kollegaer, du tilmed lærer en masse af. Derudover står du til sidst med et konkret produkt i hånden i form af sæsonprogrammet. Et produkt, du har været med til at skabe og stolt kan vise frem. Jeg ville gøre det hele igen!

Amalie Krabbe, Communication Consultant hos Destination AARhus, tidl. løntilskudsansat i sæson 2021/22

Den vi leder efter

Dine kvalifikationer

  • Du kan strukturere og har overblik
  • Du kan tage ansvar og har mod på at projektlede
  • Du kan researche og indsamle materiale
  • Du har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt
  • Du kan tænke strategisk og kommunikere skriftligt til forskellige målgrupper
  • Du har interesse for visuel kommunikation og kendskab til Adobe Photoshop (ekspertniveau er ikke et krav)
  • Du har en relevant uddannelse og søger virksomhedspraktik

Citat

Det har været en fantastisk oplevelse at arbejde som PR- og kommunikations-medarbejder på Teatret Svalegangen.

Arbejdsopgaverne er mange og varierede. Det er med andre ord den perfekte mulighed for at udvikle sin faglighed og få masser af ‘hands on’ erfaring med content marketing og PR i et kreativt miljø. Desuden er det en gave at blive taget så godt imod af skønne kolleger, der virkelig brænder for deres fag. Jeg har kun oplevet, at jeg er vokset personligt og fagligt.

Marianne Højgaard, UX copywriter hos Lunar, tidl. løntilskudsansat i sæson 2019/20

Dine opgaver

Dine arbejdsopgaver

  • Research på kommende produktioner. Hvad findes der af relevante artikler om de emner og temaer som forestillingen behandler, og hvad kan bruges i en salgssammenhæng overfor publikum?
  • Indsamling og strukturering af content fra produktioner: tekst, foto, citater fra medvirkende, anmeldelser, video-materiale m.m. Herunder løbende kontakt med de teatre og kompagnier, som skal gæste teatret i den nye sæson
  • Projektstyring af fotoshoots og videoproduktion til egne produktioner
  • Deltagelse i møder med teatrets designbureau Creative ZOO
  • Korrektur og kreativ sparring på layout og tekst
  • Klargøring af materiale (tekst og billeder) til digitale platforme (website og sociale medier). Der vil bl.a. forekomme billedarbejde med at beskære og klargøre billeder til online platforme

Vi tilbyder

Vi tilbyder et hus fuld af liv og en hverdag, hvor vi ofte løber stærkt, men hvor humøret er højt. Et teater som altid forsøger at gå nye veje for, hvordan teater skal opleves, og som er kendt for sit høje kunstneriske niveau og skarpe blik på samtiden. Hos os er teater både udfordrende, underholdende og brølende relevant.

Start primo januar. Praktikplads i ca. 1 mdr. med mulighed for forlængelse i løntilskud i yderligere 4 mdr. 
Stillingen er ulønnet og beregnes til ml. 30-37 timer.


Citat

På Svalegangen har jeg fået en masse erhvervserfaring og oparbejdet kompetencerne til at indgå i en PR-marketing afdeling i kulturbranchen - noget der har været helt afgørende for det job, jeg varetager i dag.

Maja Hallgreen, PR- og projektmanager hos Ensemble MidtVest, tidl. løntilskudsansat i sæson 2016/17




Ansøgnings-
frist

Ansøgning samt CV sendes til jens@svalegangen.dk senest den 13. dec. (mrk: "Praktikansøgning").

Samtaler afholdes i uge 1. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe (tlf. 41 60 21 12) eller sende en mail til PR- og marketingansvarlig Jens Hyldgaard.



Vi glæder os til at høre fra dig!