ILT Festival
ILT Festival er Aarhus' internationale scenekunst festival, der bringer magiske, tankevækkende og uforglemmelige oplevelser fra hele verden til Aarhus.
Vi bruger hele byen som vores scene, når vi hvert andet år præsenterer en festival fyldt med tankevækkende forestillinger og internationale perspektiver, der tager nogle af tidens mest relevante emner op på nye måder. Uanset om det er på én af byens scener, et ikonisk vartegn eller et overset hjørne af Aarhus, så samler ILT Festival århusianere om scenekunstens forunderlige verden.
Glæd dig til at opleve alt fra klassisk drama til dans, installationer og musikalske forestillinger, når ILT Festival fylder Aarhus med noget af det bedste og mest spektakulære scenekunst fra hele verden.