Spilleperiode
29. nov - 3. dec 2016

Scene Ny sal

Varighed 70 min.

TID 19.30, LØR 16.00
PRIS 95 - 195 KR.

MEDVIRKENDE JACQUE LAURITSEN
TEKST ALBERT CAMUS
DRAMATISERING JACQUE LAURITSEN
INSTRUKTION PETRA BERG HOLBEK
LYSDESIGN SONJA LEA
PRODUCERET AF TEATER FÅR302
#Forfængelighed #Anerkendelse #Samvittighed #Eksistenskrise

Faldet

ET SKÆBNESVANGERT FALD

Vi bærer alle på et fald. Det kan være stort eller lille. Et sekund, hvor man handlede nådesløst, umoralsk eller helt undlod at handle. Værst er de store fald, dem hvis dimensioner samvittigheden har svært ved at rumme.

Den beundrede forsvarsadvokat Johannes kæmper for de svage, giver en skilling til de hjemløse og følger pænt ældre damer over gaden. Men en dag møder han sin godheds begrænsning. En ung kvinde falder i floden fra en bro, og Johannes gør intet for at redde hende. Der er ingen rationel grund. Johannes er som forstenet. Da hans mod og moral sættes på prøve slipper den ellers medfølende advokat tøjlerne. Men var han sprunget i vandet den aften, hvis der havde været tilskuere?

FORFÆNGELIGHEDENS MAGT

Teater Får302 har som det første danske teater fået lov til at dramatisere Albert Camus spidende signalement af menneskets udspekulerede forfængelige væsen. Camus’ hovedværk fra 1956 blotlægger nådesløst vores hang til selviscenesættelse og i denne intense og anmelderroste monolog møder vi en mand, der pludselig ser to mænd i spejlet. Den mand han i virkeligheden er, og den mand, som har levet af sin succes og andres anerkendelse — i retssalen, på gaden, hos damerne og i familien. Nu gør han regnskabet op, fjerner masken og skræller selvgodhedens løg lag for lag. Rejsen begynder, når man falder.

Køb billet
22%
Dobbeltmoral

17%
Eksistentialistisk trylledrik

33%
Godhed bøjet i neon

28%
Frankofilt hykleri

Citat



Vi ser jo helst os selv som empatiske medborgere og forsøger ihærdigt — ikke mindst via ­sociale medier — at videregive dette billede til vores omverden. Måske lever vi tilmed op til idealet. Køber altid “Hus Forbi” eller giver vores aflagte tøj til bådflygtninge i Grækenland. Men gør vi det dybest set for at sole os i vores egen velgørenhed?

JACQUE LAURITSEN (SKUESPILLER)

MEDVIRKENDE

JACQUE LAURITSEN

Anmeldelser

StjerneStjerneStjerneStjerne
Kristeligt Dagblad


StjerneStjerneStjerneStjerne
Frederiksborg Amtsavis

Anmeldelser

"Suveræn Camus"
Information


"Indfølt og intens monolog"

Weekendavisen
Tryk på knappen "køb billet" og du er godt på vej til en underholdende og brølende relevant oplevelse.

Køb billet

Kommende fore­stillinger