Lyst#2

INTIM LECTURE PERFORMANCE OM SEXARBEJDE

Mørklagte vinduer og et snavset neonskilt, der lyser ”open”. Man går ind, måske igennem et klirrende krystalforhæng. Der er sikkert kaffe og Asti i venteværelset og et menukort med dansk og spansk, dildoshow og hardcore. De fleste har en idé om, hvordan det er at arbejde som prostitueret, men nu tager Teater Bæst os helt tæt på sexarbejderen og den komplekse debat, når vi åbner et pop-up bordel på 4. sal af teatret.


I LYST#2 får publikum mulighed for selv at deltage i debatten og blive udfordret på emnerne købesex, prostitution og sugar-dating. Sammen med performeren Eja Due stiger vi ned i en underverden hvor sex, profit, brutalitet, omsorg og kærlighed blander sig med hinanden for at se på offentlighedens forståelse af, hvem sexarbejderen er.


DIN KROP ELLER DEN HØJESTBYDENDE?

På 4. sal er en skuespillerlejlighed omdannet til et lille bordel, hvor 30 publikummer ad gangen får lov til at blive del af en yderst original lecture performance. Tilhører din krop dig selv, staten, moralisterne, feministerne, den for tiden gældende kønsmoral eller den højestbydende? To tredjedele af danskerne mener ikke man skal forbyde at købe sex, som man gør i Sverige. Samtidig mener et flertal, at prostitution er skadeligt, og hver 10. danske mand har været hos en sexarbejder. Er vi dobbeltmoralske, eller er debatten for snæver? Nu går vi ind i et af de mest tabubelagte rum for at finde svar.


Køb billet

#Sexarbejde #Samfund
#Lyst #Moral
Spilleperiode
31. aug. - 9. sep. 2018

Scene LEJLIGHED PÅ 4. SAL

Varighed CA. 100 min.

TID 10.00 og 19.30, LØR 16.00

PRIS 195 KR.


MEDVIRKENDE EJA DUE OG LENE KREILGAARD

IDÉ EJA DUE

DRAMATURGISK KONSULENT HENRIK VESTERGAARD FRIIS

KUNSTNERISK KONSULENT HENRIK VESTERGAARD FRIIS


PRODUCERET AF TEATER BÆST

#Sexarbejde #Samfund
#Lyst #Moral

43%

Tæt på luderen


2%

Komfortzone


26%

Intimt reflektionsrum


28%

Slut shaming og ballondans

MEDVIRKENDE

Eja Due

Eja Due, skuespiller

Anmeldercitat


"Grænsesøgende teater, hvor jeg som publikum rykkes 100 km ud af min komfortzone"


Scenekanten

Tryk på knappen "køb billet" og du er godt på vej til en underholdende og brølende relevant oplevelse.


Køb billet

Citat



”LYST#2 er ikke for sarte sjæle. Når det så er sagt, er det ikke en alvorstung sag og meget tit føler publikum sig også virkeligt underholdt, for når vi taler om sexarbejde, taler vi også om lyster, fantasier og tabuer, og det er aldrig kedeligt.”


Eja Due, performer

Anmeldercitat


"En lille politisk perle - og helt uden grænser.”


Casper Koeller

AMSTERDAM WINDOW

Som et en ekstra tilføjelse til Lyst#2 skabes der et Amsterdam Window, hvor du kan få et glimt af Eja Due. Kig forbi alle dage i Festugen på nær 4.9.

Kommende fore­stillinger