Googleren

BEHIND THE SCREEN

Forestil dig at være ansat som indholds-moderator på internettet. Hver eneste dag at skulle gennemse videoer af halshugninger, børneporno og tortur – helst uden at tage arbejdet med hjem. Mads arbejder hos en af Googles underleverandører. Hver dag møder han ind for at fjerne det indhold, vi andre ikke må se. Han har et kompliceret regelsæt at forholde sig til og kun ganske få sekunder til hvert billede eller video.

Med skuespiller Mads Rømer Brolin-Tani i front zoomer Det Kongelige Teater og Husets Teater ind på internettets skraldemænd. Over hele verden arbejder de i det skjulte for at sikre, at vi ikke oplever stødende materiale på nettet. Forestillingen kortlægger det hårde, endeløse og repetitive arbejde bag techgiganternes pæne facade. Et arbejde som kræver total følelsesmæssig frakobling. Men hvad sker der egentligt med et menneske, der dagligt skal rumme hele verdens ondskab? 

INTERNETTET GLEMMER ALDRIG

Efter at have arbejdet med internettets mørke sider i knap et år, har Mads sat sig for at lære andre at passe på sig selv. Han har fået lov til at holde et foredrag om sikkerhed på nettet, og det er her, vi møder ham. Mads ved virkelig, hvad han taler om og formår et langt stykke hen ad vejen at holde facaden, men langsomt begynder mørket at krybe frem. Verden er blevet et forkrøblet og truende sted, og Mads kan ikke længere forholde sig til rigtigt og forkert. Internettet glemmer aldrig – og det gør en indholdsmoderator heller ikke.

Køb billet

#SoMe #Indhold
#Ondskab #Deling
Spilleperiode
25. – 27. okt. 2021

Scene Ny sal

Varighed Ca. 60 min.

TID KL. 19.30

PRIS 225 KR. STUDERENDE 135 KR.
UNDER 25 ÅR 65 KR. GEBYR 10 KR.

MEDVIRKENDE MADS RØMER BROLIN-TANI

TEKST JULIE GLARGAARD

INSTRUKTION PETREA SØE

DRAMATURG LOUISE W. HASSING

LYDDESIGN RASMUS KREINER

PRODUCERET AF DET KONGELIGE TEATER OG HUSETS TEATER

#SoMe #Indhold
#Ondskab #Deling

27%

Digital rengøring

21%

Mentale senfølger

31%

Rå algoritmeføring

21%

Digitale skygger


CITAT



"Der bliver hver dag uploadet millioner af videoer og billeder, og selvom det er fristende at tro, at det kun er en hård og afstumpet kerne, der deler voldsepisoder og andre menneskers ulykke, er faktum et helt andet. Vi klikker, vi deler og vi hærdes - alt imens vores behov for underholdning bliver mere og mere ekstremt, og grænserne udviskes mellem rigtigt og forkert.”

Petrea Søe, instruktør & Julie Glargaard, dramatiker

Tryk her og du er på vej til en underholdende og brølende relevant oplevelse!

Køb billet

Kommende fore­stillinger