Eks-mænd
TÆTPAKKET MIDTVEJSKRISE
En glohed lufthavn i Nordspanien. Kø ved security, du har tømmermænd, flyet er aflyst og nu render du ind i en irriterende, selvfed og stortalende blærerøv. Kan det overhovedet blive værre? Ja! ... for det var ham, der løb med din kone!
EKS-MÆND er en humoristisk fortælling om to mænds rejse gennem Europa på slidte dæk og halvtom tank. De to har absolut intet til fælles på nær: rygproblemer, manglende stedsans, en fælles eks-kone og en tætpakket midtvejskrise i bagagen.
ROAD COMEDY PÅ AFVEJE
Med deres særlige humoristiske timing og figurtegning fortsætter Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard deres succesfulde parløb kendt fra Cirkusrevyen sammen med forfatterduoen Vase & Fuglsang. Sidst de gæstede os, var det med komedien LIVET HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE. I marts serverer de en road comedy om to midaldrende mænd, der mildest talt er på afveje.