Næste År Bliver
Øllet Bedre

SMAGEN AF VENSKAB

To mænd sidder i en mandehule og smager på øl. Det lyder som starten på en vittighed, men i Erling Jepsens NÆSTE ÅR BLIVER ØLLET BEDRE, er det ramme alvor for de to midaldrende mænd, Orla og Jørgen. De to venner har i årevis arbejdet på at raffinere både vin- og ølbrygning i håb om at vinde den lokale konkurrence i hjemmebryg.

Den lidenskabelige interesse drukner hverdagens sorger og bekymringer om børnene, der tager afstand fra deres fædre, konerne der er utro og cheferne, der er tyranniserende. I deres iver efter at få øllet til at blive bedre end sidste år, prøvesmager de på livet løs, og snart ligner det mere en afhængighed end en hobby. I et bedugget øjeblik sender de hinanden på en fantasirejse til Sydfrankrig, hvor vinglasset aldrig er tomt, og kvinderne altid er varme. Virkeligheden er dog langt køligere, for det viser sig, at Jørgen og Orlas øleventyr fører dem på en afvænningsklinik.

MIDTVEJSKRISE

Erling Jepsens dramatik er, ligesom hans romaner, ofte præget af en underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. De mennesker man møder gennem Jepsens spidsfindige blik, gør ikke stort væsen af sig, men de gør indtryk. Det gælder også Jørgen og Orla, der muligvis befinder sig i en massiv midtvejskrise, men holder sammen i håbet om, at NÆSTE ÅR BLIVER ØLLET BEDRE.

Køb billet

#venskab #mænd
#midtvejskrise #afhængighed
Spilleperiode
1. - 5. okt. 2024

Scene Store sal

Varighed 115 MIN. INKL. PAUSE

TID KL. 19.30, LØR. KL. 16

PRIS 240 KR. STUDERENDE 125 KR.
UNDER 25 ÅR 75 KR. GEBYR 15 KR.

MEDVIRKENDE THOMAS MØRK, JESPER ASHOLT

TEKST ERLING JEPSEN

INSTRUKTION JOY-MARIA FREDERIKSEN

SCENOGRAF MARIANNE NILSSON
PRODUCERET AF FOLKETEATRET

#venskab #mænd
#midtvejskrise #afhængighed

28%

Man cave

19%

Gyldne dråber

27%

Hverdagsflugt

26%

Krise med promille

FAKTA

Ifølge Sundhedsstyrelsen
har ca. 402.000 danskere symptomer på moderate alkoholproblemer, mens ca. 67.000 danskere viser tegn på svære alkoholproblemer.


Kilde: Alkohol & Samfund, 2023

MEDVIRKENDE

Thomas Mørk

Bag om

Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman Kunsten at græde i kor, som blev filmatiseret i 2006 med Jesper Asholt i hovedrollen. Asholt fejrer med NÆSTE ÅR BLIVER ØLLET BEDRE sit 40-års skuespillerjubilæum.

FAKTA

Sundhedsstyrelsen anbefaler en maksimal ugentlig indtagelse af 10 genstande, uanset køn. Ikke desto mindre overskrider 23% af danske mænd denne grænse, mens kun 8,8% af danske kvinder drikker mere end den ugentlige anbefaling.


Kilde: Alkohol & Samfund, 2023

MEDVIRKENDE

Jesper Asholt

Tryk her og du er på vej til en underholdende og brølende relevant oplevelse!

Køb billet

Kommende fore­stillinger