Prefecture
EN ANDEN CIVILISATIONS NATURHISTORISKE MUSEUM
PREFECTURE er en konstrueret utopi. Fremmede skabninger og nye hybrider opstår mellem dig, øjeblikket og mørket - mellem form og skygge i en afgrænset verden, hvor sprogets regler ophører, og bevægelse udfoldes i tomhed. Du er gæst på en anden civilisations naturhistoriske museum. Rummet eksisterer i kraft af den fantasi, som du bruger, når du ikke kan se. Det er den fantasi, som bliver skabt i og af mørket.REB, PLEXIGLAS OG LUGTE
Oplev et nyt værk af koreograf Martin Forsberg og Det Kongelige Teaters eksperimenterende dansekompagni Corpus. Der findes kun reb, plexiglas, temperatur og lugte. De bevæger sig i forhold til dig. Velvidende at dansen er øjets privilegium vil PREFECTURE konstruere andre fornemmelser. Lethed, mørke, våde og nære fornemmelser. Her genopfindes mørket, nærværet, lysten og latteren. Dette er et åbent værk, som vejrets dynamiske system, der drives af tid, sted og den hvide støjs frekvensslag.Køb billet