Juleimpro
Denne aften går skuespillere på scenen og improviserer historien om familien Jensen som skal holde jul. Det bliver muligvis verdens værste juleaften – måske verdens bedste. Ingen ved det før aftenen er omme.
Publikum er med til at bestemme handlingen og kan forvente alt mellem grin og gråd.
Holdet består af skuespillerne Anders Brink Madsen, Mette Rønne og Holger Østergaard, samt komiker Jakob Thrane. Alle er de drevne i improvisation, men mødes i Juleimpro for første gang i denne konstellation.
