En Aften Med Kuld
I KÆRLIGHEDENS TEGN
Teater KULD inviterer til en aften med publikums kærlighedsfortællinger fra det virkelige liv.
Denne aften står i kærlighedens tegn. Jeres historier kommer til live på OFF THE RECORD-scenen! Her ønsker vi at komme tættere på hinanden med fortællinger, der rummer kærlighedens mange facetter – lige fra katastrofale datingoplevelser til relationsbrud og dagdrømmerier. Ingen følelser er for store eller for små. Teater KULD vil stå for at facilitere aftenens forløb, så jeres kærlighedsberetninger får et performativt twist.
Teater KULD er en vækstlagsteatergruppe bestående af otte kvinder i midten af 20’erne. Vi er optaget af at udforske relationer og dynamikker mellem mennesker, og vi starter altid med at kigge på os selv. På denne særlige novemberaften er det publikums fortællinger, der er i centrum. Måske vi sammen kan finde vej igennem kærlighedskaosset og de forkertheds-
følelser, der dukker op?
SEND OS DIN HISTORIE!
Har du oplevelser eller følelser, som du har lyst til at dele? I kan sende jeres kærligheds-
historier til os på: teaterkuld@gmail.com senest 8. nov. 2024. Alle historier behandles anonymt og bliver en del af vores materialebank. Udvalgte historier bliver inddraget på aftenen. Kom glad og tag din nabo under armen – vi glæder os meget til at se jer!