Lip Sync Battle
MIMEKONKURRENCE
Glæd dig til dette show, hvor komikerværten Henriette Thuesen og en
række af byens komikere og skuespillere præsenterer et fuldstændig
vanvittigt koncept: en mimekonkurrence med musik og dans!
Konceptet er på ingen måde nyt og stammer oprindeligt fra USA. Og lad
os være ærlige: mon ikke vi alle på et tidspunkt i livet har haft en
hemmelig stund foran et spejl, udstyret med en hårbørste og vores
yndlingssang bankende ud af anlægget? I LIP SYNC BATTLE bliver
dén situation – uforlignelig, intens, personlig, akavet og overraskende –
bare blæst op; op på en scene, med en ægte mikrofon, et veloplagt
publikum og rigtige mennesker som modstandere.
PUBLIKUM BESTEMMER VINDEREN
Det er 100 % publikum, der afgør, hvem aftenens vinder er. Det bliver stort. Underholdende. Hylende morsomt. LIP SYNC BATTLE-tastic!