Kløvedal
BRÆND FORTIDEN – BYG FREMTIDEN
Midt i haven, der omkranser den store hvide villa, lyser et kæmpe bål ambassadekvarteret op. Rundt om bålet står en flok forventningsfulde unge mennesker. De har netop købt villaen for 350.000 kr., og en advokat har sikret, at huset for evigt skal forblive et kollektiv. Bålet består af malerier, gardiner, møbler og alt, hvad der emmer af småborgerligt pis fra den tidligere ejer. Fortiden skulle brændes, og en ny verden skulle opstå af asken. Fællesskabet blev kaldt KLØVEDAL, og huset blev døbt Maos Lyst.
KLØVEDAL er den tredje forestilling i Teatergrads musikdramatiske Danmarkskrønike. Forestillingen slipper hippierne og kollektivisterne løs og træder ind i 70’erne – de store samfundseksperimenters tid. I centrum for frigørelsesbevægelsen står et helt særligt hus i Hellerup og en lige så særlig familie. En familie, der valgte hinanden og tog fælles navn: KLØVEDAL.
BARNDOM UDEN GRÆNSER
KLØVEDAL tager udgangspunkt i Nadia Kløvedals erindringsbog, Det bedste man kan sige, om at vokse op i et helt regelfrit hjem og forsøge at navigere i et ofte kaotisk barndomsliv, frit svævende mellem skiftende forældreroller, kunst, politik, og fællesskabets skiftende luner. I bogen møder vi den voksne Nadia, der under pasningen af sin døende far og i samtaler med sin mor forsøger at forstå og finde fred med det eksperiment, hun var en del af. KLØVEDAL er et gennemmusikalsk portræt af en kvinde, en familie og en tid i opbrud.
