United Change 2025

GADEN ÅBNER SIG – UNITED CHANGE ER TILBAGE

Gaden, facaden og Teatret Svalegangens scener bliver igen dedikeret til UNITED CHANGE Festival, når vi den 3.–6. september åbner gaden for dig og hele byen – med fokus på nye fortællinger om fremtiden!

I år rykker et stort gratis sideprogram – STREETS OF CHANGE – ud i Rosenkrantzgade, spækket med energi og skæve oplevelser. Kom til brevkasse-talk med GirlTalk, mød De Dansende Hofalfer med lommerne fulde af bionedbrydeligt glitter, og lyt med, når Ahmed Omar og Hassan Hagi optager podcasten Gråzonen om livet i blokken. 300 sangere fra Aarhus Gospel Singers løfter fællessang op under gadens tage, og mød også Rapakademiet og den spritnye Kulturbodega Bellis, der inviterer til speed friending og quiz med et twist.

ENERGI OG HÅB I HJERTET AF AARHUS

I Store Sal kan du opleve RØR MIG RØR MIG IKKE – vores samarbejde med LGBTQ+ teatret HiLS DiN MOR og BaggårdTeatret. I Ny Sal udforsker danseforestillingen W.O.M.B (Worth of My Body) moderskabets transformationer. Og hver aften kulminerer UNITED CHANGE med den store udendørsoplevelse I’M OKAY. Teatrets facade forvandles til et pulserende epicenter, hvor videokunst, svævende facadedans, livemusikere i vinduerne, rap og beats smelter sammen med unges håb og drømme.

Vi ses midt i byen – midt i forandringen!

#kunstenatgøreenforskel
#gadefest #fællesskab
Spilleperiode
3.-6. sept. 2025

Scene Rosenkrantzgade, Udendørsscenen, Store Sal

PRIS 0 KR. - 225 KR.
TID 17 - 23:00

I'M OKAY

INSTRUKTØR PER SMEDEGAARD

ARIAL ARTIST ESTHER WROBEL

VIDEODESIGN CHRISTOFFER BREKNE

KOMPOSITION LYDENSKAB OG KIRSTINE FIGH VINDELEV

MUSIKER LYDENSKAB

LYSDESIGN JOHN HEDEGAARD

FLYVEINSTRUKTION MIRIAM SWARTZ

PRODUCERET AF TEATRET SVALEGANGEN

I SAMARBEJDE MED AARHUS STATSGYMNASIUM

RØR MIG RØR MIG IKKE

PRODUCERET AF HILS DIN MOR, BAGGÅRDTEATRET, TEATRET SVALEGANGEN

W.O.M.B (WORTH OF MY BODY)

PRODUCERET AF JULIENNE DOKO, VILMANN STAGEPRODUCTION

STREETS OF CHANGE

MEDVIRKENDE DE DANSENDE HOFALFER, GIRLTALK, GRÅZONEN, AARHUS GOSPEL SINGERS, RAPAKADEMIET, RAPPERNES BOGKLUB, KULTURBODEGAEN BELLIS

PRODUCERET AF TEATRET SVALEGANGEN

#kunstenatgøreenforskel
#gadefest #fællesskab

32%

Svævende facadehåb

23%

Gratis gadelaboratorium

21%

Fællesskab og fadøl

24%
Scenekys og gadestøv

PROGRAM 3.-6. SEPT.

Se program

I’M OKAY

Teatrets facade forvandles til et pulserende epicenter, hvor videokunst, svævende facadedans, livemusikere i vinduerne, rap og beats smelter sammen med unges håb og drømme.

Unges mistrivsel er på alles læber og vælter ned over en hel generation. Vi har givet vores facade til tre gymnasieklasser – til deres håb og deres fremtidsdrømme. I’M OKAY er en sanselig og storslået hyldest til næste generations styrke, sårbarhed og ukuelige vilje. Inspireret af sidste års spektakulære facadeværk, SULT, lader I’M OKAY gymnasieelevers stemmer tone ud over Aarhus midtby.

Glæd dig til en gratis og gribende oplevelse under åben himmel – med hjertet fuld af fremtid.

gratis


DATO 3.-6. SEPT 

PRIS GRATIS STED UDENDØRSSCENEN

PRETALK ONS KL. 20:30 FORESTILLING KL. 21

UNITED CHANGE 2023

Teatret Svalegangens verdensmålsprojekt, UNITED CHANGE, har eksisteret siden 2019 og kulminerede i 2023 med 17 dage, 17 verdensmål og 17 kunstværker i hele Aarhus. Se glimt fra UNITED CHANGE 2023.

STREETS OF CHANGE

STREETS OF CHANGE er vores gratis sideprogram under UNITED CHANGE. Et gadelaboratorium, hvor nye kulturkræfter fylder Rosenkrantzgade med energi, nærvær og skæve oplevelser.

Kom til brevkasse-talk med GirlTalk, der arbejder for at forebygge mistrivsel blandt piger og kvinder. Mød De Dansende Hofalfer, der har lommerne fulde af kærlighed og bionedbrydeligt glitter. Lyt med, når Ahmed Omar og Hassan Hagi optager podcasten Gråzonen – om livet, hvor blokken møder villavejen. Syng med, når 300 sangere fra Aarhus Gospel Singers, løfter fællessang op under gadens tage. Rapakademiet kigger forbi, og den spritnye Kulturbodega Bellis inviterer til speed friending og quiz med et twist.

Det og meget, meget mere midt i gaden, midt i forandringen. Dyk ned i hele programmet her.

Se program

RØR MIG RØR MIG IKKE

RØR MIG RØR MIG IKKE er et spejl for alle, der prøver at finde sig selv. En fortælling om, at det er okay at gå imod strømmen i en verden, der altid vil have dig til at passe ind.

Ester føler sig forkert. Når klassekammeraterne snakker om fester, flings og kærlighed, er det, som om hun ser det hele udefra. Som om hun mangler den vibe, der styrer alle andre. Men hvordan fortæller man det til en verden, der er besat af begær og jagten på den eneste ene? Hvordan slipper man skammen, når man bare ikke passer ind? RØR MIG, RØR MIG IKKE er en fortælling om jalousi, skam, forelskelse og kampen for at finde sig selv i et kaos af forventninger.

Køb billet

DATO 3.-6. SEPT.

PRIS 75 KR. - 150 KR. STED STORE SAL

PRETALK 19:00 FORESTILLING Kl. 19:30

W.O.M.B

Tre dansere. Latexafstøbninger af deres kroppe med slappe mavemuskler, strækmærker og større bryster. Vestafrikansk trommespil, brasiliansk og elektronisk musik. W.O.M.B. (Worth of My Body) er et koreografisk værk, der hylder moderskabets transformationer.

På scenen står en percussionist og tre dansende mødre, der repræsenterer forskellige afrikanske og afro-diasporiske kulturer. Gennem dans udforsker de moderskabets kompleksitet og viser både deres sårbarhed og styrke. W.O.M.B. handler om kroppens forvandlinger og om de mange måder, moderskab opleves og fortælles på tværs af kulturer.

Køb billet

DATO 3.-6. SEPT.

PRIS 75 KR. - 225 KR. STED STORE SAL

PRETALK 17:30 FORESTILLING Kl. 18:00

Kommende fore­stillinger